Foto: Holly Whitaker

Den britiske rockscene blomstrer endnu, og et af de seneste skud på stammen er kvartetten Goat Girl, som laver musik uden at overtænke noget. Vi mødte de fire festlige piger i Oslo til en snak.

Ud af de sydlondonske pubs er Goat Girl dukket frem til overfladen. Til stor overraskelse for dem selv, egentligt. Kvartetten spiller garagerock med charme og energi og har ingen ambitioner om at blive rockstjerner. De lader forretningstyperne om at bekymre sig om finanserne, og så laver de fire unge piger ellers bare, hvad de lige har lyst til. Vi fangede dem tilbage i foråret på by:Larm i Oslo til en kort snak om, hvor de kommer fra, hvor de skal hen, og hvad de vil.

Hvem er Goat Girl?

Et engelsk four piece rock band. Et slæng af happy-go-lucky-piger, der har det sjovt… Det er faktisk et virkelig svært spørgsmål. Vi er et band. Vi er ikke eksperter, men vi klarer os. Vi gør vores bedste. Det er et meget åbent spørgsmål. Vi er fra London. Vi er geder i forklædning. Vi bliver holdt som gidsler. Vi var geder, og så blev vi forvandlet til mennesker og tvunget til at spille musik. Det er der ikke mange, der ved.

Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

– Måske en smule melankolsk med noget aggression også. Grindy, langsomt… uhyggeligt! Det kan godt være uhyggeligt. Cirkusset, lidt country, folket, hård rock.

Læs også  10 hurtige til Loyle Carner

Hvordan begyndte I?

– Vi kommer alle sammen fra meget musikalske baggrunde og har altid været lidt besatte af musik. Det var meget naturligt for os at finde sammen og begynde at spille sammen. Vi var meget inspirerede af de bands, vi så i en ung alder, og det drev os til at starte vores eget band. I starten var det ikke særlig godt, og vi byttede instrumenter, og vores tekster var virkelig dårlige. Så mødte vi vores trommeslager Rosie for omkring to år siden, som joinede bandet.

Hvordan er processen, når I laver musik?

– Lottie er sangskriveren. Hun skriver sange og tager dem med til bandet, som ofte kan lide dem. Sammen laver vi en masse ændringer på numrene, og alle tilføjer deres egne dele. Det udvikler sig derfra. Vi er også begyndt at skrive mere musik i samarbejde. Musikken ændrer sig og bliver mærkeligere og mere instrumental. Det plejede at være mere sangbaseret, fordi vi ikke var så gode til at spille på vores instrumenter, men nu er vi begyndt at udvikle vores egen lyd. Vi har ikke helt brug for teksterne på samme måde mere.

Hvilke kunstnere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

– The Country Teasers. Meat Raffle. En masse bands fra Sydlondon, som er inspireret af The Country Teasers. Alle har deres eget take på det. Alle lyder forskelligt, men man kan høre, hvor den oprindelige inspiration kommer fra. De er ret vigtige. Vores lidt country-inspirerede lyd kommer fra The Country Teasers. Det er dem, der har inspireret sangen Country Sleaze. Ellers har vi alle nogle ting, vi kan lide, som har indflydelse på os. Der er en masse harmonier, som sikkert kommer fra at have lyttet til folk.

Læs også  Anna of the North: Jeg ville ønske, at jeg kunne opleve musikken på ny, som var det for første gang

Hvad laver I lige nu?

– Vi skal til at lave et album, og så højst sandsynligt en Europa-turné. Vi må nok også hellere snart udgive endnu en single. Vi må tage os sammen. Vi har alle optagelserne, vi skal bare have dem ud. Vi er ret fokuserede på at indspille, skrive og øve i øjeblikket. I efteråret turnerede vi så meget, at vi ikke rigtig skrev noget. Vi tog på en turné hver måned, og så, når vi kom hjem, var vi så smadrede, at vi ikke fik lavet noget. Men vi er begyndt at arbejde med en producer, der hedder Ed Ripley, som er meget dygtig og meget nem at arbejde med. Nogle producere er svære at arbejde sammen med.

Hvad er drømmen?

– Der er ikke rigtig en. Vi har ikke rigtigt noget mål. Vi har ingen ambitioner og ingen idé. Vi vil gerne lidt have kultstatus, vi vil ikke være berømte. Vi vil have, at vi er noget helt særligt for nogle få mennesker. Vi har aldrig rigtig tænkt på, hvor det førte hen. Vi gjorde det bare som en hobby. Målet var ikke at udgive musik eller blive signet, det skete ligesom bare. Jeg tror, det er bedre, at vi ikke rigtig tænker for meget over det. Det kan forretningstyperne bekymre sig om, så holder vi os bare til at skrive tunezzz!

Læs også  Bands of Tomorrow søger musik- og skriveglade praktikanter

Indspille, øve, optræde live – hvad foretrækker I?

– At indspille. Det føles som om, man har kreativ frihed. Men at øve, det er også fedt, når man har en følelse af, at det hele samler sig. Det er der en kæmpe glæde i. At optræde er også fedt når man kan få et publikum til at bevæge sig, men det er svært, for vi er ret statiske på scenen.

Hvis I kun måtte vælge en sang folk skulle høre, hvilken ville det så være?

”I don’t care”, drum machine version. De sange, vi har udgivet, er vi lidt trætte af. De er gode sange, nok vores bedste sange fra den æra, men den æra er slut nu, og man kan altid bedst lide de nyeste sange, man har skrevet.

Noget I vil tilføje?

– Skud ud til Guiness, Phobophobes, Meat Raffle, Primordial Soup og Matt Maltese!