Foto: PR

Det københavnske powerpopband The Telenovelas er i dag klar med en ny musikvideo, som sætter billeder, skabt af go-pro-kameraer på en sommerhustur, til nummeret “Make It A Holiday” fra debutpladen.

The Telenovelas er et guitarbaseret powerpopband fra København, hvis sange veksler mellem slacker-hymner og korte, melodiske energiudladninger inspireret af bands som Teenage Fanclub, The Go-betweens, Pavement og The Lemonheads. I maj måned udgav de deres 12 numre lange debutalbum, Winona, Forever, hvor nummeret “Make It a Holiday” er at finde på tacklisten. Det er dette nummer, som i dag har fået en billedside.

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar

I den nye musikvideo kan du følge The Telenovelas på sommerhustur. Videoen er skabt med en række go-pro-kameraer spændt fast på bandets medlemmer. Det bornholmske sommerhus, hvor videoen er optaget, er en fast del af bandets univers og har optrådt i flere bandets musikvideoer. Forsanger, guitarist og sangskriver, Carl Juul Nielsen, fortæller:

Vi elsker at være i sommerhuset. Det synes jeg, at man kan fornemme i videoen. Vi glemte efterhånden, at vi havde kameraer på og tossede rundt som vi plejer. Det rammer ret godt sangen løssluppenhed og tema om ferie og frihed.”

Se den kreative musikvideo til “Make It A Holiday” lige her:

Læs også  Ugens Uimodståelige//Uge 47

På fredag spiller The Telenovelas på RUST, se eventet her.