Foto: Magnus Larsen Ravn

Den danske sangskriver Søren Arne er i dag klar med sin nye single “Bordet Fanger”, som er første smagsprøve på en kommende EP.

Københavnske Søren Arne er en 26-årig sangskriver, der skriver enkle, dansksprogede sange med fortællende tekster og catchy melodier. To år efter udgivelsen af sin debut-EP, At Starte Et Sted, er Søren Arne snart klar med endnu en EP, der udkommer senere på året. I dag deler han den første smagsprøve i form af singlen “Bordet Fanger”, som er et mere funky Søren Arne-nummer, der er båret af bas og et orgel-tema.

Læs også  Kelela - Pumpehuset

Med nummeret uddeler den københavnske sangskriver en lussing til uddannelsesloft, ‘hurtigere-ud-reformer’ og kommercialiseret ensartet popkultur. Det moderne samfunds effektivitetslogik får altså en svingtur i manegen, og ironien er tydelig, når der synges “Kom af sted, klar dit liv i en fart”. Søren Arne vil med “Bordet Fanger” have os til at skrue ned, drømme stort og tænke os om – og ikke blindt følge med og stresse med.

Den kommende EP, Klar Dig Selv, er ligesom den nye single skrevet i samarbejde med Jens Jeppe Hyllested (trommer) og Magnus Kjerstrup (bas). Peter Price har stået for produktion af numrene, og i studiet har også Laurits Smedegaard (tangenter) været med om bord.

Læs også  Ugens Upcoming: Fieh

Lyt til “Bordet Fanger” lige her: