Foto: Josefine Berzant

Denne torsdag står i musikvideoernes tegn, og vi har her på redaktionen nu glæden af en videopremiere. I denne omgang er det Saint Best, der har været i filmstudiet og optaget en musikvideo til deres single “Stay”. Se med her. 

Vi var ret meget oppe og køre, da Saint Best udgav deres ovennævnte single den 8. september, så det var slet ikke nogen dårlig idé af dem at lave en dertilhørende musikvideo. Sidst skrev vi blandt andet det her:

“Man kan ikke andet end at blive i godt humør, når man hører Saint Best’s nye single “Stay”. Nummeret er en energisk partystarter med masser af dansevibes og høj aktivitet, og kan til enhver tid skabe god stemning.”

Vi kunne godt lige bruge en opfrisker og reminder om, hvor nice den her sang er. Og det får man af at se på Saint Best-drengene (Daniel Thoning, Christian Askjær, Mads Jenstrup og Christian Bonne), når de i musikvideoen groover fra side til side ved deres respektive instrumenter og forsangeren nyder spotlightet i fronten foran mikrofonen.

Når fokus ikke er på det optrædende band, ser man forsangeren køre rundt på en oldschool knallert i det danske landskab. Han er alene på tur, tilsyneladende ude og udforske området. Måske kender du det der med at have brug for at komme væk fra alt den stress og jag og ting, man skal forholde sig til i sin hverdag. Det kan være rigtig rart at være ude i naturen helt for sig selv, om det så er på gåben, på cyklen, i bil eller, som i dette tilfælde, på knallert. Det giver mulighed for at samle tankerne og genfinde sit fokus, og man kan eventuelt bruge tiden på at tage stilling til nogle lidt større emner, som man har gået rundt og dealet med. Jeg tror præcis, at det er dét, vores hovedperson er ude og gøre her.

Læs også  Noel Gallagher's High Flying Birds - Who Built the Moon?

Han ser da også ud til at nyde at gå rundt i hvedemarkerne (ja, det gør han også), og det stemmer meget godt overens med lyrikken, der blandt andet lyder “I wanna stay here forever”.
Hvor er det dog dejligt at blive mindet om et så godt nummer, og så med en lækker billedside til: Bliv selv mindet om det her:

Læs også  Mammút + Broen - Ideal Bar