Foto: Tobias Kiel Lauesen

Den danske sanger og sangskriver Lasse Matthiessen har i sin karriere udgivet adskillige albums, og skabt sig et betydeligt navn i både Tyskland, Skandinavien og dele af Østeuropa, hvor han også har turnéeret i stort omfang. I morgen udgiver han sin nye single “When We Collided” via Zpektakel Records, men allerede nu kan du høre den her.  

Lasse Matthiessen lægger stor vægt på historiefortællingen i sine sange, som er ærlige og dragenede med fokus på den gode melodi og et særligt rørende udtryk.
“When We Collided” er et godt eksempel på dette med en simpel komposition bestående af et bevægende guitar-fingerspil som underlæg til Lasse Matthiessens mørke stemme.
Som prikken over i’et tilsættes i løbet af sangen både klarinet og keyboard samt den amerikanske sangerinde Sara Hartmans fine vokal.

Læs også  Weekendens Essentielle Udgivelser // Uge 49

Sangen er skrevet i Paris, hvor Lasse var på ferie og tit tilbragte sin tid ved St. Martin kanalen. Som eneste instrument havde han blot en tysk parlour-guitar med fra 1938 købt på et loppemarked i Berlin.
Lasse tog tit ned til kanalen med en ven, som kendte en restaurant, der solgte champagne efter lukketid. Med champagnen i hånden og natten omkring sig kom “When We Collided” til verden.

Læs også  Pale Waves udgiver deres fjerde single

Den nye single er anden-singlen forud for Lasse Matthiessens kommende EP When We Collided, der kommer på gaden den 10 november.
Tidligere i år udgav han første-singlen “Sorte Søer”, som er Lasse Matthiesens allerførste udspil på dansk.
Lasse Matthiesen drager desuden på en omfattende turné gennem 12 tyske byer i november, som sluttes af med en koncert på Studenterhuset i København den 25. november.

Hør “When We Collided” her:

Læs også  Kelela - Pumpehuset