Foto: André Hansen

Det aarhusianske band Bad Birthday er nu til at dele deres anden studio session, denne gang med sangen “Da Boboboom”. 

Bag navnet Bad Birthday gemmer sig Michelle Elmhøj og Shraon Kumaraswamy på vokal og synth, Mathias Jæger på synth, Frej Lesner på percussion og elektronik og Jens Mikkel Madsen på bas. De er fem meget forskellige mennesker, med helt forskellige musikalske præferencer, der netop gør deres musikalske samarbejde så interessant og specielt. Bandet skaber musik på tværs af genrer, og deres musikalske univers bevæger sig i alle mulige retninger. De er blevet beskrevet som new wave, electronica, pop, world og funk, så det er næsten umuligt at sætte et genre-label på Bad Birthday.

Læs også  SPOT-festival 2018: Så er der åbent for "open calls"

Titlen til dagens udgivelse af “Da Boboboom” blev til, da percussionisten Frej spillede en rytme på sit skraldesæt, og sangerinderne Michelle og Sharon begyndte at synge med. Singlen og dens rytmiske fundament er stærkt inspireret af en afrikansk stil der hedder doundounba, som titlen også henviser til. Omkring tilblivelsen af singlen forklarer bandet:

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 41

“Som det meste af vores musik, startede det med en rytmisk idé, en feeling, som Frej havde. Akkorder, melodier, lyd og ord vokser ud af den følelse, som rytmen er. Efter det rytmiske fundament er på plads, er det en meget intuitiv proces.”

Bad Birthday har også udgivet deres første single “Future Me” som en studio session. Bandet har valgt at filme deres tid i studiet, så folk kan se hvem de er, og samtidig få en fornemmelse for hvordan musikken bliver skabt. Bandet uddyber:

Læs også  Interview med Zak Abel: "Jeg vil aldrig udgive musik, der ikke stemmer overens med mine værdier"

“Vi håber, at vores musik er imødekommende og inspirerende at være i, og at man altid kan finde nye dybder i den. Lidt ligesom et Kandinsky-maleri, der bare kan opleves som nogle flotte farver og former, men altid har mere at byde på.”

Se Bad Birthdays studio session til “De Boboboom” lige her: