Foto: Julia Spicina

Mød den unge norske sangskriver, der har bosat sig i Aalborg. Forud for sin første EP, som er ude til nytår, kan du se en liveversion af det smukke nummer “Confess”, som vi har fået æren af at have premiere på.

Det nordiske musiklandskab er spækket med god, melankolsk pop. Ofte er det svenskerne der står for hovedeksporten, af mere eller mindre alternative popkunstnere, men i Norge har de også godt begreb for den kølige, fængende melodi.

Læs også  Interview med Zak Abel: "Jeg vil aldrig udgive musik, der ikke stemmer overens med mine værdier"

Ane Monsrud er vokset op øst for Oslo, men er i øjeblikket bosat i Aalborg, hvor hun har slået sig sammen med producer Torben Jensen. Sammen gør de Monsruds sange til fornemme stykker elektronik, krydret med klaver, cello og klarinet, der bryder med den elektroniske melankoli med deres jazzede lyd. Monsrud kan beskrives som Susanne Sundførs lillesøster, der har lyttet til jazzplader i stedet for synthpop.

Den 1. januar 2017 kommer Monsruds debut EP på gaden, og som forsmag på denne, har hun optaget en simpel, men smuk video til nummeret “Confess”, som vi har fået lov til at have eksklusiv premiere på. “Confess” er en inderlig, alternativ popballade, med dramatiske rytmeændringer, og tomme pladser, der blot skærper sangens intensitet.

Læs også  King Krule - The OOZ

Teksten blev skrevet i en forvirrende tid, hvor mit liv blev vendt på hovedet,” siger Monsrud, “Sangen opstod en tidlig morgen noget tid senere, da følelserne havde lagt sig lidt, men stadig sad i kroppen.”

Se “Confess” her: