Elsker du musik? Bliver du helt høj, når du opdager et nyt band? Så er det måske lige præcis dig, der skal være en del af Bands of Tomorrow-teamet i efteråret.

Bands of Tomorrow – et af Danmarks største musiksites – er drevet af en redaktør, praktikanter og frivillige skribenter, som brænder for musikken og for at formidle den på en spændende og original måde. Vores fokus ligger på de artister og musikalske strømninger, der definere lyden lige nu, og ikke mindst i morgen, hvad enten det drejer sig om mere etablerede kunstnere, eller dem ingen af dine venner har hørt om endnu. Vi har for nyligt oprettet en musikbranchesektion på sitet, hvor vi bringer alt fra korte nyheder til dybdegående interview om tendenser og udvikling i branchen, så som praktikant på Bands of Tomorrow handler det om både at have fingeren på pulsen, hvad angår de mennesker, der står i rampelyset, og dem der står bag.

Vi søger nu redaktionspraktikanter til efterårsemesteret 2017. Det er klart en fordel, hvis du har skriveerfaring, men det vigtigste er, at du elsker musik, har gåpåmod og er nysgerrig på, hvad der rører sig på både den danske og den internationale musikscene.

Du kommer hovedsageligt til at lave dagsaktuelle nyheder og ugentlige koncepter (f.eks. Ugens Upcoming, playlister, koncertanbefalinger, oversigter over nye releases, nyhedsbreve), men der er også mulighed for at lave blandt andet plade- og liveanmeldelser, interview, og spændende nye koncepter, du forhåbentligt er med til at udvikle. Du vil desuden få erfaring med professionel brug af sociale medier (facebook, instagram og twitter).

Du får
▸ En plads i et ambitiøst og kreativt arbejdsmiljø blandt ligesindede musikelskere.
▸ Ansvar og mulighed for at præge egne arbejdsopgaver.
▸ Indblik i den danske- og internationale musikscene samt i den danske- og internationale musikbranche.
▸ Netværk i musikbranchen.

Vi forventer, at du
▸ Er en skarp kommunikatør med passion og nysgerrighed for musikbranchen.
▸ Har stærke samarbejdsevner samt evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret.
▸ Er pligtopfyldende og besidder et stort drive og engagement.
▸ Elsker musik.

Du kan tage praktikken som en del af dit studie, men det er ikke et krav, at du er studerende. Stillingen er ulønnet, kan enten være fuldtid (37 timer pr. uge) eller deltid (25 timer pr. uge), og har en varighed på 3-6 måneder med opstart i august/september. Arbejdet finder sted på vores kontor i Roskilde, og der er dejlige rugbrødsmadder til frokost.

Send en motiveret ansøgning, dit CV og et eksempel på en artikel, du har skrevet (hvis muligt), til chefredaktør Nikoline Skaarup på nikolineskaarup@bandsoftomorrow.com SENEST SØNDAG DEN 30. APRIL.