Foto: PR
Label: Loyauté/Glassnote
Udgivelsesdato: Den 9. juni 2017

Phoenix hopper med på synth-bølgen med deres sukkersøde soft-pop album og tager os med på en kærlighedsferie til Italien.

Phoenix – Ti Amo
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Den 9. juni udkom Phoenix sjette udspil med titlen Ti Amo, som er efterløberen til albummet Bankrupt! fra 2013. Ti Amo består af 10 numre, der alle indkapsler det bedste ved Italien og sommeren. Phoenix kalder selv albummet for en ”fantasiversion af Italien”, hvilket også er et tema, der går igen både i deres musikvideoer og i nogle af elementerne fra deres turné.

Ti Amo tager lytter med på en sommerferie til Rom, hvor der bliver spist en masse gelato, og hvor al emmer af fred og kærlighed. Albummet er drømmende og letfordøjelig guitarpop, der dækkes af et sukkersødt lag af synths og up-tempo rytmer. Det kan dog til tider minde lidt om en flødeskumskage, man får lidt for meget af i længden.

Læs også  Batushka - Copenhell 2017

Albummet er indspillet i Paris omringet af terrorisme og flygtninge i krise, hvilket ikke umiddelbart er at fornemme i numrene. Men den glade og solrige Ti Amo er, ifølge bandet selv, også ment som en ”safe heaven” i de mørke tider, hvor man kan flygte hen og for en stund glemme de problemer, der omgiver os.

Forsanger Thomas Mars synger på Ti Amo både på engelsk, fransk, italiensk og spansk, hvilket er med til at understrege den sydeuropæiske stemning og har en hvis charme. Dette gør dog til tider albummet en smule rodet og teksterne sværere at forstå. Den lette og drømmende stil er nemlig også temaet i teksterne, der er opbygget omkring meget simple og genkendelige følelser som kærlighed, begær og uskyldighed.

Læs også  AyOwA - Roskilde Festival 2017

Første del af albummet er spækket med catchy numre som ”J-Boy” og ”Ti Amo”, der med deres friske melodier og brug af synths giver lytteren lyst til at danse og synge med. Efterfølgende præsenteres vi for et nummer som ”Fior Di Latte”, der sætter tempoet en anelse ned og giver lytteren et afbræk fra den ellers meget hurtige stil. Teksten følger den mere rolige stil og dykker ned i en mere sensuel og erotisk side af kærligheden.

Læs også  Huldre - Copenhell 2017

Med dette soft-pop album hopper Phoenix altså med på synth-bølgen og har her formået at lave et velproduceret album fyldt med fede up-tempo kærlighedssange. Bægeret med sødme og drømme flyder dog til tider over for Phoenix og gør det til et album, man desværre ikke har lyst til at høre for mange gange i træk, men hvor numrene fungerer bedre hver for sig.

Anmeldelse