Foto: Simon Zahrtmann
Scene: Orange
Dato: Onsdag den 28. juni

Festivalpladsen er åbnet, Alien & Ko er spottet foran Orange Scene, og I er hermed budt indenfor i Phlake Mansion. 

phlake - Roskilde Festival 2017
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Onsdag aften var alle festivalgængere foran Orange Scene inviteret indenfor i den eftertragtede og eksklusive Phlake Mansion. Det blev en time fyldt til randen med funky bas, hede rytmer og oppustelige hunde, da phlake med overskud og glæde charmerede sig ind på – et meget stort – publikum foran Orange Scene. Duoen og deres musikere lagde hårdt ud med “Something Better”, “Ouch” videre til “Chunks” og en voldsomt fed version af “So Faded”, der endte med, at et  6-mands blæserorkester indtog scenen. Phlake var landet, og publikum var klar.

Læs også  Eurosonic 2018 fuldender dansk lineup

Efter gennemførte leveringer af “Stallin'” og “Dress Off” fra debutpladen, dukkede en gigantisk, oppustelig version af den kære phlake-dog op på scenen, og phlake bød bagefter op til fællessang under mega-hittet “Pregnant”. På storskærmende så vi den store phlake-fan Nannas hjerneaktivitet i et eksperiment, der desværre fald lidt igennem og manglede lidt konklusion. En kvindelig figur dukkede herefter op på scenen i form af sangerinden Alina Baraz, og publikum blev præsenteret for den nyligt udgivne single “Gone”.

Under den syrede “Moldovia” fra debutpladen dukkede et utal at enorme, oppustelige knogler op blandt publikum – og phlake-dog kiggede sultent og misundeligt efter sin aftensmad fra scenen. “Moldovia” var et kærkomment indslag efter en række numre i den mere stille ende, og det blev decideret smukt, da sangen endte med en outro, hvor duoens to medlemmer, Mads og Jonathan ,stod over for hinanden og færdiggjorde nummeret sammen med tydelig glæde at læse på deres ansigter.

Læs også  Ugens Uimodståelige//Uge 47

Herefter blev publikum en sidste gang budt op til dans, mens bandet tog sig et glas vin på scenen til tonerne af den catchy “Costa Rica”. Men hvad? Det kunne da umuligt være sidste nummer – og det var det heldigvis heller ikke! Bandet gled ubesværet hen i radiohittet “Angel Zoo”, og publikum skrålede med. En perfekt afslutning på en gennemført koncert, der dog til tider blev lidt for vuggende og døsig, til at fokus kunne holdes på scenen fra start til slut.