Foto: Morten Nordstrøm

Den efterhånden veletablerede danske R&B- og electropop-gruppe phlake har tidligere på året annonceret både en efterårsturné samt et kommende album. Nu er de klar med ekstra-show og offentliggørelse af support til turnéen.

Phlake er på kort tid røget helt til tops på den danske musicscene, og har blandt andet udmærket sig ved Danish Music Awards, hvor de i 2016 vandt prisen for både Årets Danske Udgivelse og Årets Danske Popudgivelse. I år åbnede de Orange Scene på Roskilde Festival, og deres succes synes kun at vokse. Phlake kalder selv deres musik for “Rhythm & Balls” som en kombination af R&B og Hip-hop, og til efteråret kan du opleve deres forførende musik live.
De tager på en turné, som fører dem rundt i deres hjemland, men også i store dele af Europa. Nu har de offentliggjort et ekstra-show på VEGA den 17. november samt flere koncerter i Sverige.

Læs også  Eurosonic 2018 fuldender dansk lineup

Se hele turnéplanen her:

10/10 Trondheim, UKA (NO)
11/10 Trondheim, UKA (NO)
12/10 Trondheim, UKA (NO)
13/10 Bergen, Landmark (NO)
14/10 Stockholm, Debaser Strand (SE)
17/10 Berlin, Privatclub (DE)
18/10 Köln, Yuca (DE)
19/10 Amsterdam, ADE Live (NL)
20/10 Paris, MaMA Festival (FR)
21/10 London, Oslo Hackney (UK)
26/10 Odense, Posten (DK)
27/10 Vordingborg, Stars (DK)
28/10 Frederiksværk, Gjethuset (DK)
02/11 Oslo, John Dee (NO)
03/11 Thisted, Thisted Musik Teater (DK)
04/11 Greve, Portalen (DK)
08/11 Malmø, Babel (SE)
09/11 Aarhus, Train (DK)
10/11 Kolding, Godset (DK)
11/11 Aalborg, Skråen (DK)
16/11 København, Store Vega [UDSOLGT] (DK)
17/11 København, Store Vega [EKSTRA] (DK)

Derudover er phlake også klar med en annonceringen af deres support til efterårets koncerter.
Som opvarmning til phlakes koncerter i Aarhus, Aalborg, Odense og København spiller den danske sangerinde, sangskriver og producer Jada. Bag navnet finder man Emilie Molsted, som debuterede til Red Bull Sound Select i foråret, og som hurtigt har fået skabt både stor omtale og opmærksomhed omkring sit navn.
Derudover kan man i udvalgte byer opleve vinderen af Danish Deejay battle 2017, den aarhusianske DJ Ary, som også varmede op på phlakes forårsturné.

Læs også  PREMIERE: Hør danske ZAARs pulserende debutsingler