Foto: Morten Nordstrøm

Den danske duo phlake åbner til sommer Orange Scenen på Roskilde Festival.

Den danske duo phlake, der i lørdags vandt hovedprisen Årets Danske Navn til Bands of Tomorrow Music Awards, er netop blevet annonceret som åbningsbandet til Orange Scene på Roskilde Festival. Sidste år spillede phlake en koncert på den mindre Rising Scene i opvarmningsdagene, og tiltræk mildt sagt et enormt publikum. Selvom phlake stadig er et relativt nyt navn på den danske musikscene, har duoen på rekordtid fået utrolig stor popularitet og succes med singler som “So Faded”, “Angel Zoo” og ikke mindst monsterhittet “Pregnant”. Deres nyeste single “Chunks” viser også internationals format, og vi kan se frem til en mindeværdig koncert, når duoen indtager Orange Scene onsdag d. 28. juni. Duoens forsanger, Mads Bo, fortæller:

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 49

“Roskilde Festival var den første festival, jeg hørte om, da jeg var lille. Lige siden har jeg haft en tilbagevendende drøm i orange farver. Når jeg kører forbi Dyrskuepladsen ude på motorvejen tænker jeg altid, at derinde bag træerne ligger Orange Scene. Jeg glæder mig som en vanvittig til, at det går op for mig, at jeg står der.”

Den anden halvdel af phlake, producer Jonathan Elkær, følger op:

Læs også  Weekendens Essentielle Udgivelser // Uge 49

“At åbne Orange Scene er noget, der bliver husket. Man kan sige, at man på en måde skriver sig ind i historiebøgerne for en stund. Netop derfor sidder vi lige nu med en følelse af både ærefrygt og eufori i kroppen. Men vi glæder os vanvittigt meget til at betræde de orange gemakker.”

Roskilde Festival offentliggør den fulde plakat og 77 nye navne på onsdag den 5. april kl. 8.00.