Foto: Katrin Vankova

I går udkom den hjertevarme musikvideo til “This Is Not A Movie”, og i den forbindelse har vores redaktion modtaget en helt ny udgave af singlen i en akustisk version, indspillet særligt til Bands of Tomorrow. Se videoen, og lyt til den helt ekstraordinære single her. 

Pavvla er en spansk singer/songwriter fra Barcelona. Hun udgav sin første single i en alder af 19 år, og hendes udgivelser er generelt baseret på og produceret ud fra hendes tidlige liveoptrædener på barer og pubs, hvor hun kun var akkompagneret af lyden fra egen guitar. I 2016 udkom hendes debutalbum Creatures, hvor sangen “This Is Not A Movie” er på.

Nu er hun på banen med en smuk musikvideo til nummeret, indeholdende en simpel, men rørende historie om to piger, der falder for hinanden i løbet af en enkelt nat.
Som noget helt særligt har vi på redaktionen i den forbindelse fået lov til at tilbyde vores læsere et lyt til en nyindspillet, akustisk udgave af sangen. Okay, vokalen er mic’et op og guitaren er elektrisk, men det er stadig i en akustisk stemning, og så er det mega lækkert, og altså helt eksklusivt – fra Pavvla til Jer.

Læs også  Ugens Upcoming: mono mono

Den akustiske version er da også i ren singer/songwriter-stil bygget op omkring et såkaldt arpeggio-baseret guitarspil. Vokalen er overvejende helt afdæmpet og hazy, præcis som det skal være i sådan en version, og understøttes af et lækkert korarrangement, som ganske yndefuldt træder frem i nummerets omkvæd.
I et kort øjeblik får den elektriske guitar lov til at træde rigtig i kraft med nogle tunge akkorder, der matcher den mere hjerteskærende og følelsesladede vokal, som i sangens klimaks rammer de noget lysere toner i et kraftigere output. Det er dog kun kortvarigt, før Pavvla igen falder tilbage på den lavmælte og behagelige sound. Lyt til den ekstraordinære, akustiske version af “This Is Not A Movie” her, og se musikvideoen i bunden af artiklen.

Musikvideoen er en yndig historie, om to piger, der finder hinanden og falder i snak på en klub, og efterfølgende tager ud i det spanske natteliv, hvor de tilsyneladende har byens gader og områder helt for sig selv. Der er rigtig god kemi, mange flirtende blikke og en dejlig stemning i luften, og pigerne ender med at tage hjem sammen.

Læs også  mono mono udgiver minimalistisk single og mærkværdig musikvideo

Efter en erotisk scene i soveværelset ser man atter pigerne iklædt deres tøj fra aftenen før, stående på en mole i den lyse morgen. Stemning er pludselig en anden. Til lyden af Pavvlas melankolske “We might never meet again” får man pludselig fornemmelsen af, at der skal tages en afsked, som ingen af pigerne egentlig har lyst til at tage. Vil de nogensinde mødes igen?
Eftersom at videoen slutter med billedet af én af pigernes omrids siddende i regnen ganske sorgfuldt, er der noget, der tyder på, at det aldrig blev til mere. Se selv her:

Læs også  Marika Hackman annonceres som support på Alt-J's Europa-turné