07 maj PATER – SPOT Festival 2023

Foto: Magnus Munk Tækker (Pressebillede)

Det er vanskeligt helt at indkapsle den cocktail af følelser jeg stod tilbage med efter PATERs koncert på årets SPOT Festival.

5/5 stjerner

Der var så mange mennesker til PATER, at man kunne mistænke dem for at blive booket på for lille en scene. Bandet havde heller ingen problemer med at spille rummet op. Publikum havde fuldt fokus under hele koncerten, og det blev så sandelig udnyttet. 

Hvis man mangler en referenceramme for bandets lyd, ville jeg umiddelbart henvise til Under Byens fusion af rockmusik og avantgardistisk komposition, men det er nærmest for fattig en betegnelse. PATERs kompositioner har ramt en nerve med komplekse og nærmest seksualiserede tekster, der underbygges af et velspillende, legende og indlevende orkester. Stærke blæsermotiver komplimenterede vokalerne og smeltede nærmest sammen i lydbilledet, mens en rytmesektion bestående af trommer, pulserende bas, keys og et ambitiøst percussion-setup drev pulsen frem i et nærmest forførende tempo.

Jeg ved ikke hvad der er mest imponerende ved forsanger Stine Nyløkke Steengaard – alsidigheden og nuancerne i hendes vokal, eller hendes vilje og evne til at performe trods en brækket ankel. Stod man tilpas langt bagved var det nærmest umuligt at gennemskue, at hun det meste af koncerten sad fastankret til en taburet midt på scenen. Hun styrede publikum med hård hånd og udviste alt fra skrøbelighed og begær til vrede og desperation – alt sammen med en imponerende vokalteknisk overlegenhed.

Det var et modigt valg at åbne koncerten med bandets eneste udgivelse, men fra første sekund var hele rummet med, og rejsen blev sluttet af med det passende; ’Tak’. March-trommer og en forvrænget vokal sendte et lyn igennem publikum, og det var umuligt ikke at blive rørt. For mit vedkommende blev PATERs koncert en symbolsk afslutning på årets SPOT Festival: Det kunne simpelthen ikke blive bedre.

–Skrevet af Niels Andersen