Foto: Johnny Madsen // PR

Præsenteret i samarbejde medTivoli

Fra april til september kan du hver fredag henover sommeren opleve danske såvel som udenlandske kunstnere, når Tivoli afvikler en masse fede gratis koncerter under koncepterne Lillefredag og Fredagsrock. Vi guider hver måned til de optrædende, som gæster Tivoli, og her kan du lære Fredagsrockens maj-programmet bedre at kende. 

Det begynder at føles lidt mere som sommer, nu hvor Tivolis tilbagevendende koncept, Fredsagsrock, er løbet af stablen. Det betyder, at du frem til den 22. september kan komme til et væld af udendørskoncerter i havens smukke omgivelser, som er gratis for Tivolis besøgende. Musikprogrammet for sommersæsonen 2017 blev offentliggjort sidst i februar og indeholder både danske og internationale kunstnere. Gulddreng, Page Four, Joey Moe, WhoMadeWho, Bob Hund, Infernal og Kongsted har allerede givet den gas til Fredagsrock i april måned, og også maj byder på store navne. Her har du muligheden for at opleve intet mindre end Johnny Madsen, KATO, Toomanylefthands og Medina på Plænen i Tivoli. Husk desuden, at Tivolis nye koncept, Lillefredag, afholdes hver torsdag og præsenterer hele 23 spændende koncerter henover sommeren. Læs vores guide til Lillefredag her.

Fredag den 12. maj kl. 22.00 – Johnny Madsen

På fredag kan du opleve den danske legendariske rock’n’roll troubadour Johnny Madsen. Siden han udgav sit første soloalbum tilbage i 1982, har Madsen rejst landet rundt med sin populære musik. Denne fredag tager han både live-orkester og sit store bagkatalog med, der blandt andet indeholder hits som “Stjernenat”, “Æ Kør’ O Æ Motorvej” og “Ta’ Mod Vest”. I 2015 udgav han sit seneste album, Godt Nyt, som blev hans 19. studieindspillede album i løbet af hans 35-årige musikalske karriere. Om koncerten på Plænen i Tivoli, som i øvrigt bliver Madsens eneste i København denne sommer, fortæller han:

Læs også  Interview med Zak Abel: "Jeg vil aldrig udgive musik, der ikke stemmer overens med mine værdier"

”Jeg glæder mig enormt meget til at spille på Plænen i Tivoli, og jeg vil sørge for at give publikum en rigtig god gang rock’n’roll. Sammen med mine musikere, Knud Møller på guitar, Niels Nello Mogensen på bas og Henrik From på trommer, har jeg fundet alle mine største hits igennem tiden frem, og der vil garanteret også blive plads til et par nyere sange. Det er første gang, jeg skal spille på Plænen med mit eget band – og det bliver en stor oplevelse for mig.”

Fredag den 19. maj, kl. 22.00 – KATO + Toomanylefthands

Den danske DJ og producer KATO udgav sit debutalbum, Discolized, i 2010, og det indehold blandt andet kæmpehittet “Turn the Lights On”, som featured Popstars-vinderen Jon Nørgaard. Han har siden spillet rundt omkring i hele landet på små klubber og store festivaler. Han har solgt guld og platin, har over 75 millioner afspilninger på Spotify, og så er han blevet hyldet med flere prestigefyldte priser. Selvom han er trådt længere ind i rampelyset, foretrækker han stadig at give mikrofonen til andre, imens han bliver bag DJ-pulten – men det er netop her, at han sætter ild til dansegulvet med sine personlige mix og altid imponerende lysshow.

Læs også  Vil du arbejde i musikbranchen? Ansøgningsfristen til Innovative Music Management nærmer sig

Samme aften kan du opleve endnu et elektronisk navn, nemlig den populær DJ og producer-duo Toomanylefthands. Bag det kunstneriske alias finder du Martin Nick og Anders K, som har haft travlt, siden de for hyggens skyld gik i studiet for tre år siden og derefter blev enige om at sende et track til Ibiza Global Radio, som sikrede dem en masse popularitet på den berømte fest-ø. I 2015 vandt de blandt andet en Danish Music Award for Årets Klubnavn. Toomanylefthands ved med sikkerhed, hvordan man fester!

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 41

Fredag den 26. maj kl. 22.00 – Medina

Sidste fredag i maj står i poppens tegn, når hele Danmarks popdiva Medina indtager Plænen i Tivoli. Med sine melankolske klubhits har hun taget landet med storm, siden hun i 2008 brød igennem med storhittet “Kun For Mig”. Siden da har hun turneret Danmark tyndt og har desuden opnået succes i Tyskland med engelske versioner af sine ellers dansksprogede sange. I 2009 udgav hun EP’en, Velkommen Til Medina, hvis trackliste er hits på stribe: “Kun For Mig”, “Velkommen Til Medina”, “Ensom”, “Vi To” og så videre, og så videre. Senere er flere hits udkommet på stribe, og du kender helt sikkert numre som “For Altid”, “Synd For Dig”, “Kl. 10” og “Jalousi”. Fredagsrock med Medina på scenen bliver med garanti en kæmpe sing-a-long koncert og et fantastisk show, og så kan vi jo begynde at tænke over, hvorvidt det er popprinsessen, divaen eller den modne sangerinde, som Medina også er, der vil stå på Plænen denne forårsaften.

 

1×1 pixel counter :