Foto: Søren Solkær

På trods af den dystre titel “Tombstone” emmer det alternative rockband ONBC’s nye single af lys og sommer. “Tombstone” er første smagsprøve på det kommende album. 

Bandet ONBC består af Camilla Florentz og Mikkel Max Jorn (epo-555), Ivan Petersen (Boombox Hearts) og Tanja Simonsen (superheroes), og lyden af disse to kvinders sprøde stemmer over bandets iørefaldende, melankolske musiceren er i endnu højere grad bandets særkende. Musikalsk befinder bandet sig et sted mellem Low, Chris Isaak og Julee Cruise.

I 2015 udgav de debutalbummet Crash, Burn & Cry via Crunchy Frog Recordings, og i dag er de klar med en ny single, “Tombstone”, der på trods af sin dystre titel emmer af sol og sommer og viser en mere poppet side af ONBC, end den vi så på debuten. “Tombstone” er førstesinglen fra gruppens kommende album, og det tegner godt. Det er klart soundtracket til vores skandinaviske sommer:

Læs også  J Hus - Pumpehuset