Foto: Josh Shiner
Udgivelsesdato: Fredag den 14. juli 2017
Label: Island Records

Vander Gucht og West er på banen med deres andet studiealbum, hvor de under navnet Oh Wonder viser sig som efterhånden både modnede og meget stilrene musikere.

Oh Wonder – Ultralife
4 Anmeldelse
Anmeldelse

Den engelske pop-duo Oh Wonder bestående af Josephine Vander Gucht og Anthony West fik deres debut med det selvbetitlede album Oh Wonder i efteråret 2015, siden har de mødt betragtelig international anerkendelse, og man forstår godt hvorfor.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 46

Utvivlsomt var deres første debut ganske vellykket, men på Ultralife har duoen for alvor fundet sig til rette inden for elektropoppens genre. Albummet er fra ende til anden særdeles helstøbt og meget smukt sammensat.

Både Vander Gucht og West har en ubesværet og upretentiøs måde at synge på, og på Ultralife udmærker de sig ved at synge unisont. Dette giver albummet et simpelt og rigtig fint udtryk, og det fungerer, fordi deres stemmer klæder hinanden umådeligt godt.

Læs også  3 nye navne til p6 Beat Rocker Koncerthuset 2018

Tydeligvis er begge musikere virkelig dygtige til dét, de gør. Melodierne er stilrene og kønne, og teksterne er både finurlige og poetiske.
Genremæssigt må albummet betegnes som elekropop, selvom der til tider sniger sig både jazzede og funkede elementer ind. Dog kunne man som lytter godt savne, at dette skete lidt oftere. I sidste ende bliver Oh Wonders lyd nemlig lidt for nydelig, lidt for kontrolleret og derfor lidt for forudsigelig. Albummets sjette nummer ”Heavy” er en smule mere tirrende end de resterende elleve sange, og det klæder virkelig duoen, når de bevæger sig ud på ukendt grund og tillader sig at eksperimentere.

Læs også  PREMIERE: Hør Nûrnbears debutsingle helt eksklusivt lige her

Overordnet set er Ultralife dog et glimrende udspil fyldt med ørehængende melodier, lækre beats og en gennemgående epidemisk og forrygende feel-good stemning. Sæt det på, næste gang du har tømmermænd på en regnvejrskedelig søndag, og lad Oh Wonder gøre dig glad.