Sponsoreret indhold Copenhagen Phil Foto: PR

Copenhagen Phils 60 minutes festival løber af stablen den 4. 9. og 10. februar og har When Saints Go Machine, Mew og Lowly på programmet. 

Copenhagen Phils 60 minutes festival har siden sæson 2011/2012 forenet den rytmiske og klassiske verden ved at parre etablerede rytmiske navne som Efterklang, Oh Land, Den Sore Skole og Richard Reed Parry fra Arcade Fire med symfoniorkestret Copenhagen Phil.

Når det aarhusianske upcoming bandkollektiv Lowly går på scenen i Konservatoriets Koncertsal, bliver det med ny musik fra deres kommende debutalbum Heba, der slippes på koncertdagen. Lowly gjorde sig, med deres drømmende støjpop-univers, så bemærkede på sidste års Spot Festival, at de signede med britiske Bella Union, som er eget af Simon Raymonde og Robin Guthrie fra det skotske dreampop-band Cocteau Twins. Således deler de nu selskab med bands som Beach House, Fleet Foxes, Father John Misty og Wild Nothing.

Læs også  Redaktøren: Ni album jeg har hørt på repeat i 2017

Bandet, der består af de to frontkvinder Nanna Schannong og Soffie Viemose, Kasper Staub på keyboards, Thomas Lund på bas og Steffen Lundtoft på trommer, mødtes på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor de formede Lowly. Gruppen implementerer i deres musik dele af den klassiske kompositionstradition, og det bliver derfor interessant at se, hvad der kommer ud, når de fusionerer med Copenhagen Phil.

Læs også  Ugens Uimodståelige // Uge 49

Til koncerten vil debutalbummet Heba blive spillet fra start til slut – for første gang. Sammen med to komponister fra det rytmiske musikkonservatorium har to af medlemmerne fra Lowly omskrevet arrangementerne, så de passer til det klassiske orkester. Der er med andre ord lagt i ovnen til nogle ganske særlige, skræddersyede 60 minutter. Om den forstående koncert siger Lowly:

60 minutes koncerten er en fantastisk mulighed for os for at skabe en ny lyd og undersøge vores sange og deres potentiale yderligere. Vi synes, sangene kalder på dette projekt pga. musikkens mange lag og farver – i et ligeværdigt møde mellem os og orkestret i stedet for blot de klassiske musikere som akkompagnement.

Læs også  Vera: "Jeg er ikke interesseret i at lave ”feel-good” musik"

Begge koncerter med Mew den 9. februar og koncerten med When Saints Go Machine 4. er allerede udsolgt, men hvis du er hurtig, kan du stadig nå at fange When Saints Go Machine til ekstrakoncert den 4. februar.

Koncerten med Lowly vil finde sted den 10. februar i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.