Foto: PR

De Lyse Timer har i dag udgivet deres debutsingle, den dansksprogede ørehænger “Blodmåne”, som henter inspiration fra blandt andet det populære band Tv2.

Er du vild med catchy omkvæd, velspillede pop/rock-arrangementer og dansksprogede herrevokaler? Så skal du lytte til en ny dansk trio, der kalder sig De Lyse Timer, som netop har udgivet deres debutsingle, “Blodmåne”. Gruppen består at Andreas Sorgenfrei, Sebastian Vinther og Djarn Kargin, som alle har en fortid i forskellige konstellationer. De fandt hinanden i et uofficielt musikkollektiv i København, hvor de samledes om ‘den gode sang’, hvor deres individuelle forskellighed blev en stærk drivkraft for sangskrivningen.

Læs også  Mød Emma Markvad, endnu en ung ildsjæl i den danske musikbranche

Musikken er ifølge dem selv inspireret af den ‘danske popmusiks guldalder’, selvom gruppens navn ikke oprindeligt var tænkt som en reference til den populære gruppe TV2’s evergreen. Man kan dog ikke komme uden om, at debutsinglen, “Blodmåne” i sit udtryk på mange måder minder om TV2’s, med Sorgenfreis karikerede, fortællende og spændende vokal og de iørefaldende melodier.

Læs også  VIDEOPREMIERE: Danske Eugenia udgiver musikvideo til "Byen"

Blodmåne kredser om tiden, der render ud. Hvor den uendelige ungdom gradvist formørkes i et ønske om at opnå noget større end blot at flakke rundt og være sig selv nærmest” fortæller guitarist Sebastian Vinther, og Sorgenfrei fortsætter: “Man kan blive så frygteligt alene med sig selv, når man lever livet uden at se sig tilbage. Pludselig vågner man en dag og undrer sig over hvor alle vennerne stod af i farten. Man savner noget større og mere varigt.”

Lyt til “Blodmåne” her:

Læs også  PREMIERE på ny musikvideo til "Stay" af Saint Best

De Lyse Timer har et album ude til efteråret.