Foto: Emma Pihl Pedersen

Det spirende sangskrivertalent Alexander Woods er klar med singlen “Palace Awaits”.

Med et musikalsk udtryk der ligger mellem James Bay og Alex Vargas, er den ambitiøse sanger og sangskriver Alexander Woods godt i gang med at skabe sig et navn i det danske vækstlag. Hans halv-soulede elektrorock og dybsindige tekster der udspillede sig på debut-EP’en Cold Cancer fra april viste et potientiale der berettiger et større gennembrud, og siden fulgte “Woman” der har fået endnu mere opmærksomhed. Nu følger Woods op på “Woman” med sin nye single, “Palace Awaits”.

“Palace Awaits” er et stykke mere dansabel end hvad han tidligere har udgivet, men bevæger sig stadig omkring samme melankolske udtryk, der præger sangerens musik. Sangen bevæger sig omkring et følsomt guitarriff og trommemaskiner, og danser sammen hen imod noget storladent. Lyt til singlen lige her:

Læs også  Darling West udgiver den bløde folk-tune "Traveller"