Foto: off Bloom: PR

Den norske branche- og showcasefestival by:Larm har booket sin hidtil største portion danske artister. Nu er yderligere ni danske navne føjet til programmet. 

by:Larm løber af stablen den 2. til 4. marts i Oslo og byder på både spændende konferencer, de to prisuddelinger Phonofile Nordic Music Prize og Forbildeprisen, og et hav af showcases med spirende, nye navne fra hele verden.

I år fylder danske kunstnere en større del af programmet end nogensinde før, og mens de danske darlings IRAH, Code Walk, Gents, YASMINSoleima og Silvester allerede er offentliggjort, så følger en række nye navne nu efter. Det drejer sig om Bisse, Katinka, AV AV AV, off bloom, Noréll, Kidd, Saveus, Faustrix og The Minds of 99.

Udover denne, ret flotte, palette af danske artister, er nordiske navne som ALMA og Sondre Lerche samt britiske Cabbage også annonceret i samme omgang, og de pryder plakaten side om side med kunstnere som Elsa & EmilieBernhoftJulia Jacklin og to af vores 17 artister du skal holde øje med i 2017Klangstoff og Maggie Rogers.

Læs også  Eurosonic 2018 fuldender dansk lineup

Er du også interesseret i, hvad konference-programmet har at byde på, kan vi fortælle, at det indtil videre blandt andet indebærer en Q&A med 4AD‘s A&R Jane Abernethy, som blandt andet opdagede Grimes, en paneldebat om ligestilling i den nordiske musikindustri og et åbent interview med “det sjette Radiohead-medlem” Nigel Godric, som spillede en bærende rolle i produktionen af det legendariske album Ok Computer.

Du kan læse flere nyheder om dette års by:Larm festival her, og læse om vores seks højdepunkter fra sidste års festival her.