Foto: Viktor Hanacek

En ny spændende app har til formål at gøre det nemmere for musikere og branchefolk at kommunikere på tværs af genrer og landegrænser.

Appen Musician Search er udviklet af komponist og dirigent Mads Pagsberg og giver adgang til et potentielt set kæmpe netværk af musikere og branchefolk. Meningen er, at man som musiker nemt kan finde andre musikere, hvis man for eksempel står og mangler en pianist til en koncert eller turné. På samme måde kan bookere og andre branchefolk, udover at kommunikere internt, nemt komme i kontakt med interessante bands og solister.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Appen fungerer sådan, at man opretter en profil, hvor man vælger, hvilket relevant info, man vil dele. For eksempel kan man angive navn, instrument, kontaktoplysninger, alder, beskæftigelse, kompetencer, genre, honorar osv. Derudover indeholder appen en offentlig kalender, der viser hvornår man som musiker er ledig, og er, via ens profil, adgangsgivende til andre musikapps, som for eksempel Live Music Search.

Musician Search-appen tjener bedst sit formål, hvis så mange musikere som overhovedet muligt downloader og tager den i brug, og derfor giver Dansk Musiker Forbund deres medlemmer muligheden for at downloade appen gratis inden den 8. februar. Dansk Musiker Forbunds brancherådgiver Michael Højris udtaler:

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

”Jeg synes, det er et superfint værktøj, Mads Pagsberg har udviklet. App’en rummer uendeligt mange muligheder, som enhver musiker kan have stor glæde af – ikke mindst når rigtig mange tager den i brug. Det håber vi medlemmerne vil”.