Foto: Marius Eriksen

Der er gode nyheder til garagerockelskende musikhoveder. Norske Death By Unga Bunga er nu på gaden med deres nye single ”Bye Bye”, og i dag kan deres forrige singleudgivelse ”Into the Night” desuden købes på iTunes. 

I 2010 udgav Death By Unga Bunga deres debutalbum Juvenile Jungle, og siden er der sket en del. Det norske band, som består af Sebastian Ulstad Olsen, Preben S. Andersen, Stian S. Gulbrandsen, Even Rolland Pettersen og Ole S. Nesset, kan i dag skrive i alt fire studiealbums på CV’et, senest Pineapple Pizza, der udkom i 2016.

Læs også  Interview med Zak Abel: "Jeg vil aldrig udgive musik, der ikke stemmer overens med mine værdier"

Bandets lyd er klassisk garagerock; det er energisk, skrattende, upoleret og råt, og samtidigt i bund og grund meget solidt.
De to seneste singler er ingen undtagelser. “Into the Night”, der udkom den 31. august og som i dag kan købes på iTunes, er dynamisk og selvsikker, og vil helt sikkert behage alle de Ramones-fanatikere, der måtte sidde derude.

Læs også  Darling West udgiver den bløde folk-tune "Traveller"

Nyeste singleudspil “Bye bye”, som udgives i dag er en smule mere atypisk for genren. Tempoet er (relativt) roligt, og sangen er overordnet set meget tålmodigt opbygget. Der hviler en eftertænksomhed over nummeret, hvilket også kommer til udtryk i fraser som:

Don’t you ever get enough//when do you plan to grow up//please just leave me alone//I’m not a stone, you can throw around anymore

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 41

Death By Unga Bunga er genremæssigt stabile, men de formår alligevel at tilføje et strejf af nordisk nostalgi, som i sidste ende gør deres lyd ret forfriskende. Det er klassisk garagerock med et twist.

Hør “Bye bye” og “Into the Night” her: