Foto: Selma & Gustaf // PR

Vi har mega optur over alle de nye nordiske udgivelser. Derfor er det i denne uge blevet til hele 12 tilføjelser til vores NORDISKE HITS på Spotify. På listen finder du blandt andet charmerende indiefolk, casual R&B og klassisk 80’er rock i et moderne take. Læs om vores særlige anbefalinger og lyt til spillelisten her. Du kan også gå på Spotify og følge listen, så du kan få din ugentlige dosis af nordiske hits – hver uge. 

Selma & Gustaf + The Unmarried Queen – “Alright”

Vi kaster os ud i den første af de nordiske udgivelser, “Alright”, hvor bandet også selv har kastet sig ud i et upbeat, charmerende lydbillede fra første akkord af. “It’s gonna be alright”, synger Selma & Gustaf på deres indie/folk-single, der i høj grad spreder en stemning, som siger det samme.
Det svenske band producerer det meste af deres musik med The Unmarried Queen, og det kommer der rigtig mange gode ting ud af. Den seneste single er en ørehænger, og den fortjener uden tvivl en plads på vores liste. Giv den et lyt her – vi krydser fingre for, at der kommer flere udspil fra artistkombinationen i den nærmeste fremtid.

Læs også  Slowes udgiver singlen "Tell Me Why" forud for kommende EP

Louis Rustum – “Like Rivers”

Stemningen er mellow, vi skal ned i gear, vi skal læne os tilbage, og det skal gerne regne lidt udenfor. De bløde synthesizers på det her nummer skaber en stemning, der minder om noget, man finder på Spotify’s “Deep Focus”. De etablerer et helt unikt udtryk og spreder sig i lydbilledet som ringe i vandet. Til det kommer der lidt strygere og en lækker vokal fra Louis Rustum, og så er der ikke meget andet at gøre end at overgive sig til det afslappende univers. Man får næsten lyst til at smide hyggesokkerne på og hive et brætspil frem fra reolen – man føler ihvertfald, at man befinder sig en hytte i den svenske skov.
Louis Rustum er en dansk fremadstormende musiker, og ganske vist er “Like Rivers” et af de mest lowkey numre, han har at byde på, men ligesom resten af hans musik er det samtidig en sexet og stemningsfyldt R&B-produktion.

Læs også  Norske Húm udgiver islandsk inspireret single

Boys From Heaven – “Unburned”

Boys From Heaven har samlet sig om det allerbedste fra 80’ernes pop/rock-genre. Der er fede guitar-riffs, melodiske blæsersoloer, tørre trommer, masser af stage piano, en hel afdæmpet pumpebas og en ung Phil Collins-agtig vokal. “Unburned” byder på alt det her, og så selvfølgelig en masse soloer, både på klaver, guitar og blæs. Singlen er fra deres seneste EP-udgivelse, No Way! But Anyway, som udkom så sent som i sidste uge. Vi har skrevet en anmeldelse af hele udgivelsen, og der skriver vi blandt andet:

“I modsætning til de mange paradierende og ligegyldige moderne 80’er-bands (jeg kigger på jer, samtlige nyere glam rock-artister), så er det syv mand store orkester, Boys From Heaven, på en færd. En færd, hvor endemålet ikke blot er at genoplive 80’ernes mere poppede og grandiose tilgang til rock, men også at sætte deres eget præg på en genre, de tydeligvis har en stor forkærlighed og respekt over for.”

Singlen, som du kan lytte til her, er ét ud af i alt fire numre på EP’en, som vi i anmeldelsen kvitterer med fire stjerner.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 46

Ellers tilføjet:

Chinook – “Bones”
Carl Emil Petersen – “Liv Før Døden”
Dangers of the Sea – “Mathilda”
Phlake – “A Weird Invitation”
dePresno – “Illuminate”
DMEANOR & Kwamie Liv – “Fool for Loving”
Velvet Volume – “Runnin’ Wild (2017)”
SILQUE – “Gloria”
Miss Li – “The Day I Die (I Want You to Celebrate)”