Foto: Karsten Weirup

Musikforlæggernes årlige eftertragtede Carl Priser uddeles på mandag den 24. april til danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere, som har gjort sig særligt bemærket. I dag er årets Æresprismodtager afsløret.

Carl Prisen, som uddeles af Musikforlæggerne, hædrer danske komponister, sangskrivere og tekstforfattere inden for alle musikgenrer, lige fra klassisk til pop til børnemusik og filmmusik. Hvor andre musikpriser især hylder de udøvende kunstnere sætter Carl Prisen fokus på selve grundstoffet i musikbranchen: at komponere og forfatte sange og sangtekster. Det initiativ har vist sig at møde stor opbakning i alle grene af musikbranchen og i dag, fem år efter uddelingen af de første priser, står Carl Prisen som en vigtig og anerkendt udmærkelse, der bliver modtaget med stolthed og respekt af prisvinderne.

Carl Prisen uddeler hvert år en Ærespris, til en komponist eller tekstforfatter, hvis musikalske og professionelle virke har haft en særlig betydning for dansk musikkultur. Modtageren skal uddele hele 30.000 kroner til en selvvalgt kunster. I dag er det blevet afsløret at årets Æresprismodtager er musiker Peter Ingemann, men hvem han vælger at belønne med 30.000 kroner afsløres først til prisuddelingen på mandag.

Læs også  PREMIERE: Rumpistolen skyder med vand på ny single

Peter Ingemann har været en stor del af den danske musikscene siden midten af 60’erne, hvor han blandt andet spillede i jazzkvintetten, The Contemporary Jazz Quintet. Du kender ham måske bedst fra samarbejdet med Niels Skousen i duoen Skousen/Ingemann og Musikpatruljen, men Ingemann har også arbejdet sammen med blandt andre Kim Larsen, Peter Belli, Sebastian og Stig Møller, og så var han en del af det kunstneriske 70’er-kollektiv Røde Mor.

Læs også  Få unikke sensommerplevelser med Beats & Bølgers flydende musik-koncept

 

I begrundelsen af Ingemann som modtager af Årets Ærespris skriver Musikforlæggerne blandt andet:

“Hans indsats for dansk musik er indiskutabel; både som musiker, mellemmand og forhandler, men også som legemliggjort lommeregner for Larsen og alle de andre, når dén side af sagen skal klares. For som et andet instrument skal kassen også stemme, hvis musikerne på scenen skal levere på toppen og dermed indfri publikums forventninger. Og det gør de hver gang, når Peter Ingemann er med om bord. Han får hjulene til at rulle og musikken til at spille. Derfor er han en fortjent modtager af Musikforlæggernes Ærespris 2017.”

Læs også  Anna of the North udgiver ny single

Se alle de nominerede til Carl Prisen 2017 lige her.