Foto: PR

I dag har produceren Mura Masa delt den nye single “All Around The World” featuring rapperen Desiigner. 

Den 14. juli udkommer Mura Masas længeventede debutalbum med titlen Mura Masa. Efter at have udgivet et væld af singler og samarbejder, er der nu ikke længe til albummet, men Mura Masa nåede i dag at dele endnu en single. Dagens udgivelse, “All Around The World”, er et hårdslående hiphop track, hvor produceren får hjælp af rapperen Desiigner.

Læs også  Norske Johannes Holtmon er ude med den melankolske og jordnære "Ett Sekund"

På det selvbetitlede debutalbum får Mura Masa besøg af blandt andre Charli XCX, Damon Albarn og A$Ap Rocky. Albummet indeholder alt fra tropiske housebeats til Prince-inspirerede funk-tracks og mere akustiske ballader. Blandt debutalbummets 13 sange findes nogle af de tidlige udgivelser som “Firefly” med sangerinden NAO og “What If I Go” med Bonzai. Begge to er singler, der var med til at skabe den enorme hype, der længe har været omkring Mura Masa.

Som følge af udgivelsen af Mura Masa giver Mura Masa koncerter på en lang række festivaler hen over sommeren, og til efteråret drager han ud på en længere tour i eget navn.

Læs også  Diplo og MØ smider "Get It Right" på gaden