Foto: PR

Den engelske trio Mt. Wolf er i dag ude med singlen “The Electric”, der er første single fra deres kommende album, der er sat til udgivelse til sommer. Sammen med singlen har gruppen også udgivet en tilhørende lyric-video.

I dag har den engelske trio Mt. Wolf delt deres nye single “The Electric” og en tilhørende 6,5 minutters lang lyric-video. “The Electric” er det første vi hører til gruppen, siden deres udgivelse af den smukke og poppede ballade “Golden” fra 2016, hvor de fik besøg af sangerinden St. South. Med “The Electric” viser Mt. Wolf en anden lyd, og man får en mere post-punk følelse, når forsanger Sebastian Foxs nærmest messende og insisterende vokal synger ordene “Is it too late for me? Will you pray for me?” til lydende af voldsomme og krigsagtige trommer. Videoen til “The Electric” viser en montage af krigsramte områder, ødelæggelser og frygt, der forstærker den stemning af afmagt og tvivl som sangen som sangen kredser om.

Læs også  Dansk indie-pop duo To Absent Friends ude med debutsingle

Mt. Wolf startede i sin tid ud som en kvartet, men efter at den nu forhenværende forsanger Kate Sproul forlod gruppen, valgte de tre tilbageværende medlemmer Sebastian Fox, Stevie Red McMinn og Al Mitchell at fortsætte projektet som en trio. Mt. Wolf har tidligere udgivet en række singler og kom med deres debut-EP Nervous Energy i 2016, der fik en god modtagelse fra mange større britiske medier. Bandet har nu bekræftet, at deres endnu unavngivne debutalbum vil udkomme til sommer, og at “The Electric” er en forsmag på pladens lyd.

Hør “The Electric” og se den tilhørende video lige her:

Læs også  Koncertaktuelle Albin Lee Meldau udgiver ny single "Same Boat"