Foto: PR
Udgivelsesdato: Fredag den 14. juli 2017
Label: Island Records

Mr Jukes – God First
3.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Tidligere Bombay Bicycle Club-frontmand, Jack Steadman, lægger indierocken på hylden og udkommer med passioneret og soul-fyldt sample-univers under aliasset Mr Jukes.

De fleste kender nok bedst Jack Steadman fra det britiske indierockband Bombay Bicycle Club, hvor han i mange år var forsanger, indtil bandet i 2016 officielt annoncerede pause på ubestemt tid. Men hvis man håber på, at soloprojektet, Mr Jukes, er en fortsættelse af Bombays musikunivers, så bliver man skuffet. Jukes’ debutalbum, God First, afslører nemlig en livslang passion for soul, funk og jazzmusik, som bringes til live ved hjælp af hundredvis af musiksamples og ikke mindst hele otte gæsteoptrædener fra nogle af genrens mest aktuelle kunstnere; blandt andre BJ The Chicago Kid, Lianne La Havas og Charles Bradley.

Pladen åbnes med nummeret “Typhoon”, som med en sømandsvise fortæller om Jukes’ flere uger lange indspilningsrejse om bord på et containerskib. Sangen starter ud med stille klokkespil og strygere for hurtigt at blive afbrudt af et tungt samplet trommebeat under Steadmans (og sømændenes) nærmest messende vokaler, som ender ud i ordene “No more sweat // No more Blood // Only god // Only god…

Læs også  Ariel Pink - Dedicated to Bobby Jameson

Jukes udgav allerede i marts pladens første single, “Angels/Your Love”, hvor BJ The Chicago Kid lægger en sprød soul-vokal over et lag af lækre saxofon-samples fra den argentinske musiker Jorge López Ruiz. Men selvom et loopet sax-tema næsten ikke kan slå fejl, så kan jeg godt savne noget mere dynamik, især i midten af nummeret hvor sax-loopet bliver for ensformigt og mister pusten.

En tendens der desværre fremkommer på flere af pladens numre, for eksempel på singlen “Leap Of Faith”, hvor det gennemgående tema også skaber rod og larm gennem hele sangen og ødelægger det ellers vellydende hook fra Horace Andy med et virvar af trommer og keys.

På pladens fjerde nummer, “Somebody New” sørger Elli Ingram til gengæld for – med hjælp fra et meget groovy og afbalanceret beat – at skabe en af pladens mest vellykkede sange. Jukes viser her både sine talenter inden for sangskrivning og komposition og rammer en meget tiltalende og aktuel lyd med Ingrams soulede stemme og et skævt og tungt bas-tema.

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 38

I den nyeste single, “Grant Green”, høres det, hvordan Steadman i rollen som Mr Jukes agerer musikkens mellemmand frem for at optræde som frontfigur. Det gør han ved at lade den evigt tidløse Charles Bradley overtage sangen med sin sjæludkrængende soul uden egentlig selv at have behovet for at understrege, at det jo er en Mr Jukes sang. Hele God First føles derfor mere som en playliste fra en jukeboks end et fuldt sammenhængende album med en gennemgående rød tråd, hvilket nok også har været idéen med Mr Jukes projektet til at starte med. Heldigvis har Jukes/Steadman, mellem alle pladens gæster, også taget plads til selv at træde ind i rollen som forsanger i sangene “Typhoon”, “Ruby” og ikke mindst “Magic” som med et afdæmpet lydbillede og Steadmans egen karakteristiske vokal opnår netop, hvad titlen indikerer.

Læs også  Sløtface - Try Not To Freak Out

Konkurrencen er hård i en tid, hvor især jazzen har fået sin renæssance inden for produktion- og samplekulturen i Hiphoppen og R’n’B, og selvom flere af pladens numre virker en smule ensformige og rodede, så formår Mr Jukes med God First alligevel at skabe et overordnet lækkert udtryk, som uden tvivl både vil være skyld i slidte LP pickup’er og tomme vinflasker i løbet af året.

Hvis du er interesseret i at dykke dybere ned i Mr Jukes’ lyduniverset, kan du gå ind og høre Mr Jukes’ egen Spotify-playliste med sange, der har været med til at inspirere til debutpladen God First.