Foto: PR

Det nye danske progressive rockband Isbjörg udgav i fredags deres nye single “Collective Egoism” og en tilhørende musikvideo.

Det danske progrockband Isbjörg består af seks fynske drenge og har eksisteret siden foråret 2015. I starten af år 2016 udgav bandet debut-EP’en Isbjörg, og senere på året kunne de præsentere ‘shufflesinglen’ “In Endings”, som består af 11 sangstumper som, afspillet med streamingstjenesternes ‘shuffle’-funktion, generer en ny version af nummeret hver gang. I dag er de aktuelle med deres seneste single “Collective Egoism” og en tilhørende musikvideo, som samtidig er bandets første.

Læs også  Ugens Upcoming: Vakle

“Collective Egoism” handler om at overgive sig til, og lade sig opsluge af, en ustoppelig og ældgammel kraft – fællesskabet. I sangen tegnes et billede af, hvor svag individet kan være, og hvilken umulig kamp det er, når det står over for det uovervindelige og altædende fællesskab. Sangen er også en invitation til den alenestående om at opgive sine egne behov, drømme og ønsker for derimod at tilslutte sig det magtfulde fællesskab, eller blive knust i sin hjælpeløse trods.

Nummeret er fuld af fart og energi, og ligeledes er musikvideoen. Filmen er optaget i 1/13 hastighed og viser alle Isbjörgs bandmedlemmer bygge et helt øvelokale op fra ruinerne af en forladt løvens hule.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 41

Den 8. maj 2017 udgives Isbjörgs anden EP Glacier, som ligesom debuten er indpillet, mixet og mastered af gruppen selv. Allerede den 5. maj kan du høre den kommende udgivelse live, når bandet holder releasefest på Studenterhuset i Odense.