Foto: PR

Okay, vi vidste, at der var et eller andet på færde, efter at MØ på sine sociale medier har teaset en udgivelse ved navn “When I Was Young”. At udgivelsen var en hel EP er dog en overraskelse. Sådan en af de rigtig gode…

EP’en When I Was Young tager sit navn fra andet nummer på udgivelsen, som er endnu et hårdtpumpende elektronisk pophit. På en eller anden måde formår MØ at dyrke sin så genkendelige lyd på nye måder hver gang, og selvom nummeret bringer associationer til varmere himmelstrøg, som hendes musik så ofte gør, så er det tydeligt at høre, at det her nummer (og de resterende) ikke hører til på nogle tidligere udgivelser.

Læs også  Nova Twins udsender musikvideo til den dystre single "Mood Swings"

EP’en indeholder hele seks numre, hvoraf ingen af dem har været udgivet som singler før, så det er noget af en gave, MØ har givet sine mange fans. EP’en er den første multitrack-udgivelse, vi har hørt fra MØ siden debutalbummet, og den er udviklet over hele tre år. Om EP’en fortæller hun:

Det har været et skønt flashback at producere EP’en, fordi jeg glemte de små ting; hvordan man kombinerer sangen, sangteksten, sangtitlen og artworket”. ”Det bare at være til stede i en boble af energi er så fucking overdrevet. Det er fantastisk at være i stand til at skabe et univers.

Læs også  PREMIERE: Pil slår sine indre dæmoner ihjel på ny single

Mø fortæller desuden, at EP’en er en både tilbageskuende og fremsynet udgivelse, der reflekterer over, hvad hun gennem de seneste år har lært er vigtigt, og at udvælgelsen af de seks numre er sket ud fra instinkt og den gode mavefornemmelse.

Med den gode pop-melodi og knivskarpe produktioner i centrum tyder When I Was Young på endnu en rejse til tops for MØ, hvad end den baserer sig på de bastunge pop-bangere eller den smukke, smukke ballade “Run Away”.

Læs også  When COPENHELL Freezes Over 2018 er klar med seks dødsmetal-bands