Foto: Line Mortensen
Dato: Den 4. maj 2017, kl. 19.00
Venue: Ridehuset

Torsdag aften gav Mathias Heise Quadrillion en afslappet men overlegen koncert i Ridehusets hyggelige rammer. 

Mathias Heise Quadrillion – SPOT Festival 2017
5 Anmeldelse
Anmeldelse

Ridehusets hyggelige rammer, med lyskæder, stueplanter og gulvtæpper, lagde op til en smadderhyggelig koncert med de fire københavnske jazz-musikere, som udgør Mathias Heise Quadrillion. Jeg havde tårnhøje forventninger til især ‘frontmand’ Mathias Heise, som er blevet hyldet som et af fremtidens mest lovende talenter på jazzscenen, blandt andet fordi han i en relativ ung alder formår at mestre et rimeligt usædvanligt instrument – nemlig mundharpen.

Forventningerne blev heldigvis hurtigt indfriet, da bandet efter velkomst og præsentation af Heise, gik i gang med første nummer, “Pludselig Opstigning”, hvor Heise fra begyndelsen af slog sit talent på mundharpen fast. Det er i det hele taget nogle ualmindelige dygtige musikere, der udøste af deres musikalske talenter torsdag aften i Ridehuset, og selve fusionsgenren, som kvartettens musik kan siges at høre under, gav også den uvante jazz-lytter mulighed for at kunne være med, fordi musikken blandt andet indeholder elementer fra rockmusikken, som for mange er relaterbart og genkendeligt.

Læs også  Udengrund - Tomme Pladser

Hele koncerten osede af god energi, både på scenen, men også i blandt publikum, hvor anerkendende nik flittigt blev delt ud til diverse sidekammerater. Der var god dynamik bandmedlemmerne imellem, hvilket smittede af på deres troværdighed som en samlet musikalsk konstellation – der var en hvis ‘tagen let på’ og ironisk distancering i mellem numrene, hvor Mathias Heise hele vejen igennem fortalte små, skægge anekdoter, der skulle præsentere det næste nummer. Det virkede vildt godt og sammen med den seriøsitet og indlevelse, som var til stede lige så snart musikken spillede, fik det Mathias Heise Quadrillion til at fremstå som nogle jordbundne og dygtige mennesker, som gør det, de er allerbedst til – at spille musik for musikkens skyld, og fordi de ikke kan lade være.