Foto: Dennis Morton

Masasolo skyder for alvor foråret igang med sin nye, tilbagelænede og drømmende single “Ordinary Day”. 

Ting tog pludselig fart for den den danske musiker Morten Søgaard, der står bag projektet Masasolo, da han sidste år slap sin debutsingle” Really Thought She Loved Me”. Det chillede psychrock-nummer charmerede sig ind på, ja, faktisk alle, både herhjemme og i udlandet, og med den succesfulde debutsingle og resten af numrene fra debut-EP’en Breakup under armen, spillede Masasolo blandt andet på sidste års Roskilde Festival.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Det er var heldigvis langt fra det eneste, vi skulle høre fra Masasolo, for nu er han tilbage med den nye single “Ordinary Day”, der er endnu et virkelig stærkt udspil og kommer perfekt i tide til de sene aftener og dagdrømmende, dovne sommerdage, vi forhåbentligt har i vente.

På “Ordinary Day” er Søgaard ikke alene, for med sig har han Martin Birksteen på keys, Anders Haaning på trommer og Jacob Haubjerg på bas. Produktionen har han selv stået for sammen med Caspar Hesselager (Palace Winter), som også har mixet og mastereret.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Om nummeret fortæller Morten:

Sangen handler om de små ængsteligheder og frygter i vores hverdag, som styrer os, i vores samvær med andre. Men den handler også om drømmen og håbet på, at vi en dag kan give slip på dem. Når man først føler sig fremmed i noget, så bliver man også bange for, at andre kan se, at man ikke hører til der. Det er min oplevelse er, at alle kan genkende den følelse fra forskellige perioder eller øjeblikke i deres liv. Pointen er måske gammel vin på nye flasker, men jeg tænkte, at jeg ville give den et skud, hvis folk ikke hører nok Hank Williams længere.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Har du lyst til at opleve Masasolos bløde guitar og drømmende psychpop live, så har du muligheden her:

30. marts: Harders, Svendborg
31. marts: Agora Festival, Sønderborghus
7. april: Loppen, København
6. maj: Spot Festival, Aarhus

Læn dig tilbage, lad et par solstråler strejfe dit ansigt og glæd dig over dagens fredagsgave fra Masasolo: