Foto: PR
Scene: Bøgescenen
Dato: Onsdag den 9. august kl. 23.30

Britiske Mark Ronson leverede onsdag aften et af de mest overlegne DJ-sæt, jeg har set i lang tid. Der er mange mennesker, der kalder sig for DJ, hvor det eneste, de rent faktisk gør, er at trykke “play” og derefter stå med armene i vejret. Det gjaldt ikke Mark Ronson.

Mark Ronson – Smukfest 2017
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Det er altid fedt, når man kan mærke, at en artist er til stede, og det var især fedt at opleve en tilstedeværende DJ, som rent faktisk havde fingrene på knapperne det meste af koncerten.
Jeg kom undervejs til at tænke på hiphoppens værdier, og Mark Ronson havde i bedste stil en pladespiller på scenen, hvor han viste, at han også mestrer scratch-disciplinen. Det var bare endnu en bekræftelse af hans overlegenhed.

Læs også  Stærk singledebut fra danske Takykardia

Numrene i settet var utroligt varierede. Det gik fra Kanye West til Chance the Rapper, og videre over til mere poppede numre – eksemplificeret ved sommerens hit “Despacito”. Derfra gik vi tilbage i tiden, hvor Earth Wind & Fires klassiske discorytmer fik gang i publikum. Og apropos klassikere, var der for de hiphop-glade også plads til Dr. Dre’s legendariske “Still D.R.E.”
Man begyndte at  tænkte, at det ikke kunne variere mere, men Mark Ronson havde en anden holdning. Hen begyndte nemlig på mashups af Adele og noget, der kan betegnes som “dakkedak” med tunge trap og dup-step drops, alt i mens Missy Elliots “Get Ur Freak On” pludselig bragede udover publikum. Derudover var der i løbet af aftenen også tid til at hylde den afdøde landsfælle og tidligere samarbejdspartner Amy Winehouse med numrene “Valerie”, “Back To Black” og “Tears Dry On Their Own”.

En af de eneste fingre, der var at sætte på denne optræden, var under det sidste nummer “Uptown Funk”, som efterhånden står som en af Mark Ronsons “kendingsmelodier”. Der blev egentlig bygget godt op, og publikum var spændte, men et mistimet drop efterlod folk på flade fødder. En skønhedsplet på et ellers perfekt set, selvom publikum heldigvis hurtigt fandt dansefødderne igen.

Læs også  Wangel er tilbage med ny single

Der er DJ’s, og så er der Mark Ronson.