Foto: ml
Scene: Dan Panaitescu Main Stage
Dato: Fredag den 11. august kl. 16

De svenske indiekonger fra Mando Diao strittede lidt i mange forskellige retninger og kæmpede med at finde et samlet udtryk for deres koncert på Sziget Festival.

Mando Diao – Sziget Festival, Budapest 2017
3 Anmeldelse
Anmeldelse

Hedebølgen, der for tiden hærger i Central- og Østeuropa, har forvandlet pladsen foran Dan Panaitescu Main Stage, Sziget Festivals største scene, til en decideret ørken. Netop den umenneskelige varme havde også skyld i, at langt de fleste koncertgæster til Mando Diao ikke stod foran scenen, men i stedet havde søgt tilflugt i de få steder, der tilbød skygge. Det var kun de allermest dedikerede fans, der, iklædt solbriller og vandpistoler, stod og agerede gulvtæppe for den svenske kvintets lydbillede.

Læs også  Fugleflugten - Bølgevækker

I den stegende hede stod Björn Dixgård topløs i front, og havde et velspillende band i ryggen. Dixgård var utrolig veloplagt, og hans hæse, raspende vokal fremstod ligeså tør som de vindstød, der ind i mellem strøg ind over pladsen og blæste støv op. Også trommeslager Patrik Heikinpieti og guitarist Jens Siverstedt præsenterede et fornemt energiniveau, omend sidstnævnte stadig bærer præg af at skulle agere som Gustaf Noréns afløser.

Desværre endte koncerten som en lidt halvtam maveplasker. Musikalsk strittede det i alt for mange forskellige retninger – den gik fra stadionrock til dansefest, undervejs prøvede bandet sig af med forskellige indøvede gimmicks, og cirka halvvejs i koncerten stod alle mand bag en elektronisk pult, og forsøgede sig med et mere rent elektronisk udtryk. Dette virkede som et unødvendigt og malplaceret dyk i intensiteten, og oftest gik den svenske kvintet nærmest for ivrigt til værks.

Læs også  Bands of Tomorrow søger musik- og skriveglade praktikanter

Når det var godt, var det til gengæld rigtig godt. Når musikken var i fokus, når tempoet var højt, og når Dixgårds hæse vokal kunne gå i ét med koncertgæsterne. Under “Dance With Somebody” formåede Mando Diao at få det hele til at gå op i en højere enhed med breaks, fællessang og en endelig forløsning. Desværre endte svenskernes forsøg på at lade publikum gå amok alt for ofte med at falde til jorden, og det, der skulle have været en brølende løve endte som lidt af en tam oplevelse.