Foto: Charli Ljung

Der er gået noget tid, siden det svenske rockband Mando Diao gik af scenen på dette års Northside Festival, men kvintetten er langt fra færdig med Danmark endnu. Den 2. december lægger gruppen vejen forbi Lille VEGA, og det er med deres ottende studiealbum, Good Times, i bagagen. Vi tog en snak med medlemmerne Björn Dixgård, Jens Siverstedt, Daniel Haglund og Patrik Heinkipeiti nogle timer efter deres energiske koncert på Northside.

Se! Det her er jo meget bedre end Frank Ocean igår!,” hørte jeg en pige i crowden sige, da jeg den 11. juni stod ved Red Stage på Northside Festival – klar til en omgang rock’n’roll fra et af Sveriges mest succesrige rockbands.

Siden begyndelsen i 1999 har Mando Diao turneret verden rundt, udgivet otte studiealbum, solgt platin med albummet Gloria, floreret på adskillige internationale hitlister, været nomineret til den svenske Grammis, turneret med Kent, indspillet en MTV Unplugged, hevet blandt andre Lana Del Rey og The Kinks’ Ray Davies med på scenen til MTV Unplugged og så videre og så videre.

Jo jo… Mando Diao har oplevet meget i deres lange karriere, og selvom en af de ting var sidste år at tage afsked med forsanger Gustaf Norén, har det ikke forhindret gruppen i at fortsætte i højt gear.
Med sangskriver Björn Dixgård i front har Mando Diao i år udgivet albummet Good Times, som forhåbentligt minder det svenske folk om, at deres rockindustri ikke har drejet nøglen om, bare fordi Kent har takket af.

Men spørgsmålet er: spiller vi rockmusik?,” siger guitarist Jens Siverstedt og kigger forundret på resten af bandet, da jeg fanger drengene udenfor i backstage-området på Northside.

Det synes jeg, vi gør,” lyder det rimelig sikkert fra forsanger Björn Dixgård, og efter lidt betænkningstid stemmer Jens i.

Men jeg ved ikke, hvad rock er,” siger Björn så, og gutterne må filosofere videre.

Nej, hvad er definitionen af rock? Det har vi faktisk talt meget om den seneste tid. Mængden af svenske rockbands er så indskrænket, du ved. Vi har Avicii, Swedish House Mafia, Zara Larsson. Men vi er et band, så vi spiller instrumenter sammen. Det er vel en anden ting,” siger Jens efterfulgt af Björn, der egentligt tror, at det har ret meget at sige i forhold til den svære opgave, det er at definere genren ‘rock’.

På en måde tror jeg, at definitionen af rock er at være et band? Hvis du kigger på rødderne, hvor rocken kom fra, er det bands som Beatles og Stones. De lavede vildt mange forskellige typer musik: de lavede reggae, disco, men de var altid betragtet som et rockband. Så måske det bare er det. At være et band. Men det er sådan en fattig genre. Rock kan være alting.

Læs også  GUIDE: 17 internationale navne du skal opleve på Reeperbahn Festival 2017

Én stor familie der tager sig af alting og afprøver alting

Og der opstår altså hurtigt en stemning af rock’n’roll i selskab med Mando Diao. Det er da i hvert fald rimelig rock’n’roll at respondere på hjemlandets blødende rockscene ved at udgive endnu et album. Så hvorfor gjorde de egentligt det?

Vi elsker albums,” svarer Björn kontant.

Det er sådan en vigtig del af, hvordan vi lytter til musik,” fortsætter Jens og uddyber: “Når du finder et godt album, kan det definere dit liv. Tag for eksempel Frank Oceans første album, Channel Orange; Jeg kan tydeligt huske, da det kom til mig. Det blev min ven. Det er det, vi også gerne vil gøre med vores musik. Skabe et helt billede. En sang er bare en sang, men der er så meget arbejde i at sætte 12 sange sammen og få det til at fungere med sangskrivning, indspilning, produktioner og så videre. Det er som et tema til dit liv, når du sætter det på.

Med otte albums ude, er Mando Diao efterhånden rimelig erfarne, og med det seneste i rækken, Good Times, tog bandet alle opgaverne forbundet med tilblivelsen af albummet i egen hånd.

Vi har så meget viden i bandet i forhold til at gøre det hele selv,” siger Patrik Heinkipeiti: “Mig og Jens har begge arbejdet som producere og lydingeniører i mange år, og hvad angår de andre gutter, så er Daniel professoren bag og vores keyboard/synth- og er vores log-stjerne, og Björn skriver sangene. Så det er et godt hold, vi har. Det definerer Mando i dag. Det er én stor familie, der tager sig af alting.

Der er ikke rigtigt nogle regler, når Mando Diao anno 2017 skriver musik. De prøver hele tiden forskellige ting af og “fucker nogle sange op”, som Jens beskriver det. Og når det ikke fucker op, ja så fungerer det ofte.
Okay, så vent. Der er én regel:

Vi skal prøve alting af. Hvis nogen kommer med en idé, må vi ikke sige nej til den. Vi skal forsøge os ad,” forklarer Patrik.

Læs også  Tag godt imod Slumbre: "Vi sigter efter at lave musik, som tvinger folk til at holde kæft og lytte"

Og så handler det ifølge Björn ellers om at føle en bestemt vibe…

Det er mere vigtigt end nogensinde før. Vi kan gøre alt med computere og forskellige teknikker, men det er vigtigt engang imellem at slukke for skærmen og lytte til, hvad det er, man har lavet. Gå efter den gode vibe og ikke efter tekniske løsninger.

“Vi fortæller ikke til nogen, at vi begynder. Vi gør det bare”

Gruppens første album, Bring ‘Em In, udkom tilbage i 2002, og der var mange ting i musiklandskabet, der så anderledes ud dengang. Jeg spørger gutterne ind til, hvad der har ændret sig siden debutudgivelsen i min lidt naive tro på at få en omgang røverhistroier om “de gode gamle dage”. Det sker ikke…

Jeg har aldrig mærket forandringen særlig meget. Da vi startede var alle bekymrede, og pladeselskaberne solgte ingen plader. Det var Napster, der var fjenden dengang!,” siger Björn og får startet en latter rundt om bordet: “De var alle sure på Napster, og nu er alle sure på Spotify. Vi opdagede aldrig nogen forandring.

Der er altid nogle, der er sure,” siger Jens efterfulgt af Björn der uddyber, at det altid er en eller anden direktør, der er sur.

Det er i hvert fald ikke Mando Diao, der brokker sig. De laver bare deres ting, og det de elsker. Nogle plader har solgt virkelig godt, andre plader knapt så meget. Der kaldes ikke til krisemøde, hvis en plade ikke har solgt lige så godt som den forrige. Det går op og ned, og det faktum hviler gruppen rimelig meget i.

Det er farligt, hvis du begynder at tænke for meget på kommerciel succes. Så er du fucked. Du er nødt til at følge dit hjerte, og sådan er det,” siger Patrik.

Og det er faktisk ret nemt for Mando Diao at gøre præcist, hvad de har lyst til. Det er de færreste, der kommer ind i gruppens lukkede, kreative rum.

Sådan har det faktisk været siden den første plade. Vi havde en masse demoer, og pludselig ville EMI udgive det. Men vi var uafhængige med det samme. Ingen blandede sig i den musik, vi lavede, og det er sådan, vi har arbejdet lige siden. Vi fortæller ikke til nogen, at vi begynder. Vi gør det bare,” siger Björn.

Læs også  Rasmus Matthiesen: "Dansk kan meget hurtigt ende i 'hjerte/smerte' og de dér rim..."

“Everything is gonna be alright!”

Selvom Mando Diao er ny i konstellationen, er de jo ikke just et nyt band på musikscenen, og de har gode råd i ærmet til dig, der selv ønsker at træde ind på musikscenen.

Don’t do it alone!” siger Björn.

Men gør det! Vi har brug for flere bands lige nu. Jeg er ret seriøs, når jeg siger det her,” siger Jens og fortsætter: “Jeg bor i Stockholm, og hvert spillested, hver lille club, der kunne have hostet små demo-artister og små bands, er ved at forsvinde.

Problemet bunder ifølge Björn i musikbranchens manglende tålmodighed, og det har Jens et godt eksempel på:

Man har adgang til så mange informationer på Spotify. De kan analysere, hvornår nogen skipper din sang. For eksempel siger man: ‘okay, det her er den nye single fra denne her kunstner, og vi kan se, at piger i en given alder skipper denne her sang før omkvædet’. Så tænker pladeselskabet: ‘Okay, noget er galt med denne her sang’. Så jeg tror, at pladeselskaberne er bange og har adgang til for meget data, som de handler ud fra.

Der er en lille smule George Orwell ‘1984′ over hele scenariet, siger Björn, og hele gruppen er ret hurtige til at sige, at de ikke rigtigt selv bekymrer sig om alle de data, de kan hente om deres musik.

Men det er virkelig magtfulde informationer, og det er på en måde lidt uhyggeligt. Som du sagde…,” siger Jens og kigger over på Björn: “…George Orwell ‘1984’ all the way!

Så efter en lidt dyster diagnosticering af dagens musikbranche spørger jeg, om der er et råd Mando Diao selv ville ønske, at de havde fået, inden de for alvor gik i gang – og det er heldigvis mere opmuntrende.

Everything is gonna be alright,” siger Patrik, og hele bandet bryder ud i en varm latter.

Vi var fucking stressede hele tiden. Og det var rimelig stressende at være så stressede som os. Vi snakkede lort om andre grupper, og det var bare fordi, vi var så usikre. Unge mennesker…,” sukker Björn.

Men lad også være med at fortryde ting,” tilføjer Jens.

Yeah, no regrets! Udover når du sårer andre mennesker – så skal du fortryde det,” siger Björn og smiler.