Foto: PR

Den britiske sangerinde Lucy Rose har delt hendes første single, “Floral Dresses”, fra det kommende album, og har samtidig udgivet en trailer for hendes kommende mini-dokumentar. 

Den britiske singer-songwriter Lucy Rose er snart klar med hendes tredje album. Hun har netop udgivet førstesinglen “Floral Dresses”, der havde premiere hos den kendte radiovært Steve Lamacq fra BBC Radio. “Floral Dresses” er det første vi hører til Lucy Rose siden hun udgav hendes top-10 album Work It Out i 2015. Sammen med den nye single, har den britiske sangerinde udgivet en kort trailer, der omhandler en kommende mini-dokumentar om hendes tour i Sydamerika. “Floral Dresses” er en nærværende og smuk sang, der består af Lucys følsomme stemme og akustiske guitar. Sangen er produceret af Tim Bidwell, og hans “husband” The Staves er med som feature på sangen med de smukkeste vokalharmonier. Omkring “Floral Dresses” fortæller Lucy:

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 41

“Da jeg skrev “Floral Dresses” mindede det mig om, hvem jeg er som sangskriver, og jeg har altid syntes, at de bedste sange er dem som kan stå alene med kun et enkelt instrument. Sangens budskab er meget tydeligt, og jeg håber, at folk vil finde trøst i sangen og indse, at selvom man føler sig anderledes, så har man meget til fælles alligevel.”

Sammen med singlen kom der også en trailer for Lucy Roses kommende mini-dokumentar om hendes tid i Sydamerika. Efter utallige opfordringer til at spille shows i Sydamerika drog Lucy ud på en to måneders turné, hvor hun spillede gratis shows og boede hos hendes fans. Under hendes tid i Sydamerika kom Lucy forbi Ecuador, Peru, Chile, Argentina, Uruguay, Paraguay, Brasilien og Mexico. Nu er mini-dokumentaren Something’s Changing på vej, og den nye plade er dybt inspireret at Lucys rejse, der var fyldt med opdagelser, hårdt arbejde og kærlighed fra og til hendes fans.

Hør den nye single “Floral Dresses” og se den tilhørende video lige her:

Læs også  Ugens Upcoming: Vakle

Se traileren til Something’s Changing lige her: