Foto: PR

Fredag den 13. oktober spillede Lowly to ekstraordinære koncerter i Brønshøj Vandtårn i flot kombination med lys- og lydsetuppet i det store, kolde rum. 
Lowly formåede dog ikke at løfte opgaven helt til deres fordel, og koncerten blev derfor en lidt halvtom oplevelse.

Lowly – Brønshøj Vandtårn
2.5 Anmeldelse
Anmeldelse

Der var noget rituelt over koncerten med Lowly i Brønshøj Vandtårn. Da publikum kom, blev vi ikke lukket ind med det samme, men samlet foran indgangen for sammen at kunne gå ind i vandtårnets mørke. Her stod Lowly klar på scenen for at tage imod os.

De første par minutter foregik i en slags venteposition, hvor Lowly producerede forskellige brede, soniske lydflader.
Der var desuden lagt et helt tæppe af røg over lokalet, så når man kiggede op mod loftet, så man mange meters søjler badet i et gråt og gyldenstøvet lys.
Lyset blev leveret af  Súni Joensen og lyden af Christoffer Hørbo, og sammen med vandtårnets store rum, gav det en helt utrolig flot effekt.

Læs også  Vera - Good Job No Conversation (EP)

Brede klangflader

Med et gik der en chokbølge gennem folk, da trommeslageren brød ud i et kraftfuldt fill, og lysshowet blev hvidt, som hvis der havde været et tordenskrald inde i vandtårnet.
Herefter blev der lagt et blåt lys over hele rummet. Det satte scenen, og Lowly kunne dermed begynde koncerten.
Det var bare som om den aldrig rigtig gik i gang.

Gennem stort set hele koncerten lå Lowlys fokus på lange og svævende instrumentale stykker, som deres storslåede electro-pop gør så godt. Det var tydeligt, at de til denne specielle koncert havde valgt at tage udgangspunkt i netop dette, og det gav som sådan også rigtig god mening.
Jeg savnede bare at høre nogle af de numre fra deres repertoire, hvor rytmen og vokalen får lov at stå frem fra de enorme klangflader af akkorder. Til koncerten endte disse klangflader med at kvæle lyden frem for at løfte den.

På den måde virkede det som om Lowly beroede for meget på deres omgivelser i det flotte vandtårn, frem for deres egen musik.
For mig kom det til udtryk i de lange midtersektioner mellem numrene, som gav en jam-agtig fornemmelse, og fik det til at virke sløset og utight i længden.
Midtersektionerne var tilføjet med gode intentioner og alle muligheder for at blive godt, men det blev tit til formålsløst støj.
De langtrukne lydflader fungerede godt i de introducerende og afventende første minutter, men ikke i 45.

Læs også  Weekendens Essentielle Udgivelser // Uge 49

Kraftfuld energi – men for sent

Koncerten bød dog også på højdepunkter, og et løft fra de indadvendte, stillestående klangflader af lyd. Det var især de stærke og flotte vokaler leveret af Nanna Schannong og Soffie Viemose, der skinnede igennem som særligt spektakulære.

I allersidste nummer, gik bandet, vandtårnet og publikum op i en højere enhed, da Lowly i flere hæsblæsende minutter skruede højere og højere op for intensiteten af deres musik. Her fik forsangeren for alvor fik lov til at demonstrere sin kraftfulde vokal, trommeslageren fik endelig lov til at spille igennem, og rummet blev for alvor fyldt med lyd og energi.
De sidste akkorder fik lov at køre i ring med lysshowet og efter det var der et par magiske sekunder, før publikum brød ud i jubel.

Læs også  Frost Festival 2018 annoncerer First Hate og Blaue Blume til minifestival

Her peakede koncerten, men den gjorde det for sent til at råde bod på den tomme og kedelige fornemmelse, man stod med.
Denne form for energi og sammenspil skulle have kommet før, og der skulle have været mere af det.