Foto: Søren Degn

Hvert år siden 2011, har nye artister og grupper deltaget i Smukfests talentkonkurrence Live Camp. I år var ingen undtagelse, og som mentorer udvalgte vi i år gruppen Cousin, som spillede for et oplagt publikum. Vi fangede gruppen efter deres koncert til en snak om, hvem i al verden, de er, om deres forhold til popmusik, om hvordan fremtiden ser ud, og om hvordan man som upcoming band blandt andet kan skaffe penge til sit projekt.

Tre af dem er lige blevet studenter, og to skal til at læse Cognitive Science på universitetet. Alle har de base i Aarhus-området, og så ønsker de at udfordre vores måde at lytte til popmusik på. Hvordan? Ved selv at spille det.

Projektet, Cousin, har været undervejs siden 2015, og på de to singler, gruppen har sluppet indtil videre, kan man høre, at grundighed og tålmodighed betaler sig (hvilket du blandt andet kan læse mere om neden for). På debutsinglen “These Walls” og efterfølgeren “Me & Sane” præsenterer gruppen et udtryk med fokus på de store, og til tider drømmende, lydlandskaber og den gode popmelodi, og det var nok til at overbevise os om at sende gutterne afsted til Live Camp. Lær Cousin bedre at kende og vær med dem fra starten på deres spændende rejse.

Bands of Tomorrow (BoT): Nå, kan I ikke lige lægge ud med at præsentere jer selv?

Laurits Ting Holm: Jeg hedder Laurits, og jeg spiller trommer.

Jakob Stougaard Wang: Jeg hedder Jakob, og jeg spiller bas og synger kor.

Mikkel Werling: Jeg hedder Mikkel, og jeg synger og spiller synths.

Thomas: Jeg hedder Thomas, og jeg spiller samples og synthesizer.

Victor Møller Poulsen: Jeg hedder Victor, og jeg spiller guitar.

BoT: Fedt! Og hvad laver Cousin?

Mikkel: Altså vi plejer at sige, at det er noget progressivt pop, vi spiller. Så alle melodierne er super poppede, men vi prøver at gøre det lidt mere interessant – både tekstmæssigt og musikalsk. Er folk ikke enige i det?

Alle: jo!

Laurits: Vi prøver i hvert fald at fusionere poppen med nogle andre elementer fra andre genrer, så det bliver lidt mere originalt og vores eget.

BoT: Hvordan er jeres forhold til pop? Har det altid skulle være byggestenene i jeres projekt?

Mikkel: Pop er en genre, der spænder meget bredt. Man kalder jo både Katy Perry og til en vis grad også Mew for pop, så jeg tror, der er mange dele af popgenren, som jeg synes er spitze! Altså pop kan noget, som de andre genrer slet ikke kan hamle op med. For eksempel når det kommer til genkendelighed og følelsen af at høre en melodi igen og kunne synge med. Det er sværere med mange af de andre genrer. Men det kan også kamme over og blive helt perverst – for eksempel Katy Perry… Jeg ved ikke, hvorfor det altid skal gå ud over Katy Perry.

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 46

Laurits: Jeg tror også, at der er mange, der spiller musik for sig selv, men popmusik handler også meget om, at man gør det for publikum. Man prøver at ramme et eller andet, og så gør man det på en måde, hvor man kender nogle elementer fra en genre, som man kalder pop.

Jakob: Altså vi synes, at vi er overvejende kommercielle i vores lyd, men på en eller anden måde, synes jeg, der er nogle kontraster, som alligevel gør det spændende at høre på. Også for nogle, der ikke bare vil være mega stive og synge med som øl-kor.

BoT: Der er for eksempel noget med rytmerne i jeres musik, der bryder lidt med det forudsigelige.

Jakob: Jeg synes egentligt, at de er kommet ret naturlige til os, de der ting. Altså, der er ikke noget dogme, men processen har bare gjort det sådan. Og det er også fedt at se, at det trækker i forskellige retninger.

Laurits: Det handler nok også om, at vi forsøger, når der er en, der kommer med en idé, at være så umiddelbare som muligt og hægte os på. Jeg vil ikke sige, at vi jammer os frem til det, men det er meget det umiddelbare, der styrer os i en retning.

BoT: Hvordan foregår det normalt, når I laver musik?

Victor: Der er sjældent nogle færdige idéer i forhold til, at der er vers, bro, omkvæd, outro og så videre. Men det er tit nogle idéer, hvor hovedtemaet, hoved-hooket er med hjemmefra. Da vi startede bandet, havde Mikkel nogle skitser, som vi startede på, og de var mere færdige. Men så har det ændret sig lidt til en ting, hvor vi er flere, der kommer med grundskitser. Så det handler om at være gode til at sige: ‘det her vers, du har med, det fungerer virkelig godt’, og så er vi sammen gode til at beslutte, hvor det så skal hen.

Jakob: Det synes jeg også er fedt. Vi er vokset som band på en måde, og så er det blevet mere naturligt at tage noget af sig selv ind og få de andres meninger ind over.

BoT: Er der noget, der stikker ud fra i år som en milepæl for jeres band?

Mikkel: Det her (Live Camp, red.) kunne være et rigtig godt bud! Også fordi, at det var en sindssyg proces, synes jeg. Jeg meldte os bare til og skrev tre linjer eller sådan noget. Jeg var helt chokeret over, at vi kom med.

Laurits: Vi andre vidste heller ikke, at Mikkel havde tilmeldt os.

Mikkel: Nejnej, jeg tænkte, at det kunne jeg jo lige så godt, det tager højst et minut. Det var jo hjernedødt! Det var ikke noget, vi havde planlagt os frem til. Der er mange at de andre ting, hvor man har et eller andet mål, og hvis man så ikke når frem til det, så er det sådan ‘åh okay’, og så skal man lige samle sig sammen til det. Men når det er noget, der er så stort som Live Camp, som kommer ud af det blå og rammer én på siden af hovedet…. det er bare vildere.

Læs også  2017-opdagelser: Noga Erez

Jakob: Men vi har også indspillet. Det var for mig rigtig fedt! At være ovre i København og indspille de to singler, vi har smidt ud. Det var en kæmpe oplevelse at være i et professionelt lydstudie og bare arbejde på den måde, hvor man skal gå på kompromis med produceren og sådan noget.

BoT: Hvem er det, I har arbejdet sammen med?

Laurits: Det er en, der hedder Birk Nevel, som er producer og trommeslager. Og han har spillet for mange forskellige bands. Jeg kender ham, fordi jeg var fan af hans gamle band Gypsies, og så har jeg bare holdt kontakten med ham. Vi havde det her rå-spor fra vores første indspilning, som ikke blev helt, som vi regnede med, og så tænkte jeg, at vi kunne prøve at skrive til ham. Så tog vi til København og indspillede, så vi har god vind for tiden!

BoT: Hvad er ambitionerne så fra nu af?

Mikkel: Det er fuld far derudaf!

Laurits: Vi skal i studiet her til oktober med Birk igen. Men denne gang skal vi indspille det hele med ham og have ham med i hele processen, og det kommer generelt til at blive bedre, tror jeg.

Victor: Vi fik penge til indspilning gennem fonde og sådan noget, og vi har bare fået flere penge denne gang. Så vi kan gøre det bedre, og det bliver spændende at se, hvor det fører hen. Det kan godt blive lidt anderledes, men jeg tror, at det bliver bedre.

BoT: Hvordan fandt I frem til, at man kunne søge fonde?

Mikkel: Den information har vi fået igennem nogle af de arrangementer, som DMF (Dansk Musiker Forbund, red.) blandt andet har holdt i Aarhus. De har holdt noget, der hedder musikerdage, hvor man kan få feedback på sin musik, der er gode tilbud på fotos og på høreværn og sådan noget. Men der er også nogle rigtig gode foredrag derinde, og der var blandt andet en guide til, hvordan man søger fonde, og hvad man skal være opmærksom på. Generelt er der bare virkelig god stemning, og de prøver at hjælpe én, har jeg opfattelsen af.

Jakob: Jeg tror også, at det, jeg har fået ud af at spille i det her band, er, at man som musiker skal være meget opmærksom på alt det, der ligger uden om ens musik.

Laurits: Ja der har været meget forarbejde og benarbejde. Det har selvfølgelig handlet om at spille musik, men vi kommer også alle sammen fra sådan nogle bands, hvor vi har tænkt: ‘årh det bliver sindssygt det her – det bliver kæmpe stort’, men hvor der var nogle gabs, vi havde overset. Så jeg tror, med det her band, at vi har en anden forforståelse for det.

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 47

Victor: Det var både, at vi skulle arbejde mere uden om, men også at vi skulle arbejde længere tid, før vi gik live med det. Især jer to, Mikkel og Laurits, har spillet i andre bands, hvor I har spillet rigtig mange koncerter, men aldrig er kommet videre end Aarhus. Så vi har prøvet at arbejde lidt mere med det, inden vi er gået live, og det, synes jeg, har givet pote.

Mikkel: Jeg tror, det handler om at have noget præsentérbart, som man synes er i orden, før man overhovedet begynder at spille nogle koncerter. Det har i hvert fald gjort sindssygt meget forskel i forhold til mine tidligere erfaringer, og det her.

Victor: Men vi har også været heldige med dét med fonde. Altså vi fik både til de første indspilninger og så til det her. Vores kamerafolk har også fået til en musikvideo mere, så der kommer nogle fede ting op her i efteråret. Og det er jo fordi, at vi har lavet det der benarbejde, at vi har fået mulighed for det.

Mikkel: Det er også det, man skal tænke, i forhold til hvor sexet det er at lave alt grundarbejdet. Det er jo netop for at lave de der suuuper sexede ting, at man gør det.

BoT: Her til sidst, er der noget, I vil tilføje?

Jakob: Ja altså, vi har længe haft en forestilling om, at vi er et band, som skal have en meget stærk visuel profil, udover at have en musikalsk side. Vi vil gerne være inde over artwork, og vi vil gerne lave nogle fede videoer og sådan noget generelt.

Victor: Én ting er, at det gør det mere spændende, men det er også det, der gør det hele værd. Altså det er jo nogle filmfolk, comrade, som vi også har med her, som er nogle af vores gamle venner, og det gør bare, at det bliver et bredere community end os fem i bandet. Det er noget, vi har prøvet at have med rimelig tidligt i processen og gennemtænkt, inden vi gik live. Det er to af mine rigtig gamle venner, der har startet et film- og produktionsselskab, og de skaber bandets faste visuelle profil.

Mikkel: Der er mange gange, hvor vi har været sindssygt heldige med, at vi er startet op samtidigt med, at nogle af vores venner har startet et eller andet super fedt op. Og det har altid være med ting, hvor der har været mulighed for, at man kunne koble sig op på hinanden og få gavn af hinandens succes. Det har virkelig payed off.