Foto: PR
Dato: Fredag den 8. september 2017
Venue: Store VEGA

Legendariske LCD Soundsystem er i København for at spille hele tre koncerter. Vi var med under trilogiens anden koncert. Det var fredag, og det var festligt.

LCD Soundsystem – Store VEGA
4.5 Anmeldelse
Anmeldelse

LCD Soundsystem stiftede jeg første gang for alvor bekendtskab med i 2016 op til Roskilde Festival, hvor bandet kom til at ligge øverst på min egen liste over koncerter, jeg glædede mig mest til at skulle høre. Desværre blev jeg ramt af sygdom og måtte gå fra koncerten allerede efter tre numre. Siden da har bandet med James Murphy som hjernen bag, netop udgivet albummet american dream, der trak dem i en mørkere og mere sørgmodig retning, end hvad man kunne høre på de albums, bandet udgav op til deres opløsning i 2011. Jeg så derfor meget frem til til aftenens koncert, og jeg havde da også fået fortalt, at LCD Soundsystem er et af de bedste live-acts, man kan overvære på en musikscene. Det sørgmodige udtryk kunne man ikke mærke på koncerten, som nærmere havde en fornemmelse af en hyldest af venskabet, fester og samvær med andre mennesker.

Læs også  Ariel Pink - Dedicated to Bobby Jameson

Koncerten startede med, at bandet uden James Murphy gik på scenen og spillede en overgang fra et house-nummer, som var en del af pausemusikken mellem opvarmningsaktet (Shit Robot) og LCD Soundsystem, til selve koncertens første nummer. Efter at bandet havde groovet og fundet hinanden efter lidt tid, kom James Murphy på scenen til stor applaus fra publikum. Første nummer “Us V Them” formåede at sætte gang i publikummet med det samme. Særligt overbevisende blev det, da lyset ramte den store diskokugle, der hang over bandet og dermed forsikrede os alle om, at vi havde en særlig aften i vente.

Begejstringen for at overvære James Murphys LCD Soundsystem på VEGA, kunne mærkes i pausen mellem den første sang og sættets anden “Daft Punk Is Playing At My House”, da James Murphy simpelthen ikke kunne komme til orde og få præsenteret aftenen for publikummet som var i ekstase allerede efter første nummer. Dette var den generelle tendens under hele koncerten. Bandet viste høj klasse, hvilket især blev understreget i den glidende overgang fra “You wanted a Hit” til “Tribulations”, hvilket publikum da også lagde mærke til.

Alle LCD Soundsystems albums var repræsenteret under koncerten, hvor der minimum var tre sange fra hver plade. Alle sange var blevet tilpasset et “hårdere” og mere “rocket” udtryk, således at hele sætlisten var som skræddesyet til en liveperfomance, der havde til formål at blæse publikum omkuld. Disse ændringer i sangene havde både en positiv og negativ side. På langt de fleste sange betød det, at et nummer som “Daft Punk Is Playing At My House” og “Dance Yrself clean” fik et særligt og unikt udtryk, som enhver fan af LCD Soundsystem bør høre. Men på anden side, var bassynthen på et nummer som “american dream” for høj og trak den ellers meget smukke og sentimentale sang ned i niveau. Men alt i alt var ændringerne af sangene meget velkomne og fremviste James Murphys fascination af postpunk-udtrykket i hans ellers virtuose produktionsteknik på LCD Soundsystems plader.

Læs også  Sløtface - Try Not To Freak Out

Koncerten var bygget op omkring en anden sætliste end koncerten dagen før, og det ville ikke undre mig, hvis koncerten i aften (lørdag), lige så ville skille sig fra de to aftener. På den ene side betød det, at man ikke kunne regne med, hvilke sange, der kom i hvilken rækkefølge og derfor gav et ekstra “kick” til stemningen ved bestemte numre. På den anden side følte man sig til gengæld en smule skuffet over, at man ikke fik en sang som “New I Love You, But You’re Bringing Me Down”, som personligt ligger højt på min egen liste over favoritsange af LCD Soundsystem.

Læs også  Sløtface - Try Not To Freak Out

James Murphy viste sin egen karakteristiske humoristiske karisma, som normalt kommer til udtryk i hans sange, på den sidste del af aftenen, hvor han lovede, at de nok skulle komme tilbage og spille ekstranumre. Bandet blev blot nødt til at gå på toilettet. Derfor behøvede vi ikke at råbe og klappe efter ekstranumre. Bandet spillede de sidste numre af deres sætliste, og de sidste to var “Dance Yrself Clean”, der virkelig formåede at få publikum til at hoppe og feste, efterfulgt af fællessang på “All My Friends”, der lå som en meget passende konklusion på festen i VEGA. Det var en fantastisk koncert (med enkelte lydproblemer), som viste, at LCD Soundsystems musik passer perfekt til koncertformatet. James Murphy havde lånt af forskellige æstetiske udtryk, fra den elektroniske fest og dance-miljøet i de hypnotiske gentagende grooves og postpunkens mere “imrpoviserende” og højlydte udtryk. Koncerten bød på en fantastisk stemning og sendte publikummet ud på en feststemt fredag nat.

Anmeldelse