Foto: PR

Sommerferien er for alvor ved at være forbi, og koncertkalenderen fyldes op igen. Denne uge kan du blandt andet opleve koncerter med spritnye navne i Pumpehusets byhave og de mere rutinerede Phlake og CHINAH til Fredagsrock i Tivoli.

Onsdag den 16. august

NMS Labelnight – Pumpehusets Byhave

I aften inviterer Nordic Music Society til koncert i Pumpehusets Byhave, hvor tre forskellige artister optræder til deres såkaldte “Label Night”. Her vil Alfen, Khalidi og Magnus Vil optræde og forhåbentligt vise, hvordan de hver især er stærke, nye, danske solister, man skal lægge mærke til.
Byhaven åbner kl. 16, og den første kunstner går på kl. 18.45.

Det er ikke længe siden, Alfen har udgivet en live-version af sit nummer “Lædersko & Hat”, som du kan høre her.

Læs også  NORDISKE HITS // Uge 37

Torsdag den 17. august

Bands of Tomorrows Uimodståelige med Pil og Pullman Brown

Torsdag kan du også tage til koncert i Københavns hyggeligste byhave, og denne gang er det til endnu en af vores Uimodståelige Koncerter, hvor to meget lovende danske artister performer. Den første er med sangerinden og sangskriveren Pil, som skriver elektronisk, melankolsk musik, opbygget af enkle, velskrevede instrumentale kompositioner krydret med en ærlig og udtryksfuld stemme.
Den næste kunstner er bandet Pullman Brown, som leverer en fængende RnB-stemning fyldt med iørefaldende melodier.
Du kan læse mere om eventet her.

DAVID44 – Lillefredag i Tivoli

Torsdag spiller desuden David44 i Tivoli til deres nye koncert-koncept Lillefredag. David44 spiller insisterende, groovy synth-pop med stærke indflydelser fra house, og kan med garanti få en fredagsstemning i gang i Tivoli. Det fik vi i hvert fald at føle, da han tidligere på året spillede til VEGAs Udvalgte, som du kan læse mere om her.

Fredag den 18. august

CHINAH + Phlake til Fredagsrock i Tivoli

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // uge 37

CHINAH og Phlake spiller en dobbeltkoncert til Fredagsrock i Tivoli, og der er udsigt til en helt speciel aften med to af Danmarks mest fremadstormende og toneangivende bands. Phlake har desuden udtalt, at de spiller flere helt nye sange for publikum, så det kan du jo glæde dig til.

UHØRT Festival fredag den 18. august – lørdag den 19. august

Læs også  Koncertanbefalinger // Uge 38

I weekenden løber UHØRT Festival endnu engang af stablen på Vesterbro, hvor du vil blive præsentere for en række nye, upcoming navne. Du kan blandt andet se frem til at opleve kunstnere som Alexander Oscar, Motorique og KarriereKanon-vinderen Sherpa. I går blev den fulde spilleplan offentliggjort, og den kan du finde her.

Lørdag den 19. august

I Århus denne lørdag præsenterer Management-virksomheden A&R Musicmanagement tre forskellige navne til Headquarters’ elektroniske pop-scene. De forskellige artister er RnB- og elektropopsangerinden Moody, som i år var en af de tre vindere af Karrierekanonen, Ane Monsrud, som spiller atmosfærisk, norsk/dansk alternativ elektropop og Gwænno – et band med stærke tekster og smooth synth-pop leveret med en charmerende badboy-attitude.