Foto: Virgin Suicide  // PR

Denne uge er fyldt med fede koncerter, og vi har samlet vores bud på nogle af de mest interessante i ugens løb. Der er blandt andet koncert med den engelske indie-duo Ten Fé på Idealbar, og så er der spændende lyd-installationer i forbindelse med Cancers koncert på Radar i den europæiske kultur-hovedstad Aarhus.

 

Tirsdag den 28. februar

Ten Fé – Idealbar

I aften spiller den britiske indiepop-duo Ten Fé på Idealbar i Vega. Duoen har tidligere denne måned udgivet deres længeventede debutalbum Hit The Light, der blev modtaget med stor ros, og også var at finde på vores liste over 35 album vi glæder os til i 2017. Oplev duoens stilsikre, drømmende og lækre indie-univers udfolde sig live på Idealbar, det blive helt sikkert en uforglemmelig oplevelse.

 Onsdag den 1. marts

Cloud Nothings – Loppen, København

Det amerikanske rockband Cloud Nothings indtager onsdag aften Loppen på Christiania i København. De har netop udgivet albummet Life Without Sound, og er i den forbindelse taget på en større Europa-turné, der nu bringer dem forbi Danmark. Med bandets low-fi men  tunge lyd, poppede melodier og punket kant bliver Loppen helt sikkert væltet omkuld på onsdag.

Cancer & The Overheard – Radar, Aarhus

Læs også  Anna of the North: Jeg ville ønske, at jeg kunne opleve musikken på ny, som var det for første gang

Den danske album-aktuelle duo Cancer gæster på onsdag Radar i Aarhus. Oplev Cancers unikke elektroniske univers blandet med lyd fra The OverHEARD, hvor duoen kan mixe lydspor fra fem forskellige steder fra Region Midt. Samme aften åbner der også en omfattende lyd-installation fra den schweiziske kunstner Zimoun i forbindelse med at Aarhus i 2017 er den europæiske kulturhovedstad. Med lyd, lys og musik blandet på en helt unik måde, er det helt sikkert at onsdag aften på Radar bliver noget helt specielt at opleve.

Torsdag den 2. marts

Virgin Suicide & TÅRN – Posten, Odense

De to danske rockbands Virgin suicide og TÅRN gæster i fællesskab de tre store byer Aarhus, Odense og København i løbet af denne uge, på en lille turné. Det gør de anledning af udgivelsen af det nye TÅRN-album Velkommen Indenfor, som udkommer netop denne dag, og derfor lægges der op til noget af en aften, når det hele går løs for første gang på Posten i Odense. Også Virgin Suicide er snart klart med et nyt album og slap i fredags deres seneste, stærke single “Twistor Space”. Begge bands laver tilbageskuende rockmusik: Mens Virgin Suicides sange trækker på 80’ernes britiske pop ala Suede laver TÅRN derimod tilbagelænet dansksproget folkrock. Du kan også opleve de to bands den 3. marts på Train i Århus eller den 4. marts i Vega, København.

Fredag den 3. marts

Doktor Doktor + Rest in Beats – Loppen, Christiania

Læs også  Bands of Tomorrow søger musik- og skriveglade praktikanter

Energien er i højsædet når det danske orkester Doktor Doktor spiller live. Genren er det såkaldte ‘soul-hop’, som bander det bedste fra den tekstbaserede og beat-orienterede hiphop med de improvisatoriske og organiske tilgange fra soul- og jazzmusikken. I 2014 udgav de debutalbummet NytLåntGammeltBlåt, hvor de spillede et brag af en releasekoncert på netop Loppen, så det kan kun blive godt, når orkestret endnu engang lægger vej forbi det christianianske spillested. Denne aften kan du også opleve duoen Rest in Beats og deres snørklede danske poesi, som hviler på levende, tektoniske triphop beats. Rest in Beats formår at skabe en intenst, fangende univers, som kun kan skabe en fortryllende stemning på en fredag aften som denne.

Andy Shauf – Lille Vega, København

På Lille Vega kan du opleve den canadiske singer/songwriter Andy Shauf, som netop er udkommet med sit længeventede album, The Party, som indeholder de festhistorier, vi alle kender. Albummet siges at indfange fortællinger fra gårsdagens fest i al dens herlighed, kærlighed og melankoli, tilsat drømmende synths, delikat klaverspil, akustisk guitar og regnvejrstrommer. Fans af Elliott Smith og Grizzly Bear vil kunne finde ligheder i det 70’er inspirerede, charmerende univers. Shauf er desuden blevet en del af det canadiske selskab ANTI, der huser stjerner som Tom Waits og Wilco,

RISE: Kööd + ØST – Train, Aarhus

Læs også  VIDEOPREMIERE: Danske Eugenia udgiver musikvideo til "Byen"

RISE er en upcoming musikfest, der løbende præsenterer talentfulde nye kunstnere og bands, der præger livescenen i Aarhus. Festivalen afholdes over fire aftener i 2017 fordelt ud på genrene rock, urban, metal og folk. Denne aften sættes der fokus på den urbane genre, når den århusianske rap/pop-gruppe KÖÖD lægger vej forbi HeadQuarters. Derudover spiller seksmandsorkestret ØST, som bevæger sig imellem hiphop og jazz. Sidstnævnte har lovet en anderledes koncert med både flere mennesker på scenen og nye numre på repertoiret.

Lørdag den 4. marts

Salon Pissoir – Hong Kong + Superspace + Kristian Marstall – Christianias Børneteater

Lørdag aften gæster det upcoming band Hong Kong Christanias Børneteater i selskab med Superspace og Kristians Marstal. Aftenen byder på musikalsk diversitet når Hong Kong laver forpligtende outsider-pop til dit dansegulv, kolonihavehus eller campingplads, imens one-woman-bandet Superspace bidrager med sad-space-pop, og Kristian Marstal krydrer med eksperimenterende soloklaver. Det lader til at blive noget af en oplevelse på det hyggelige børneteater.