Foto: Katinka // PR

Det’ sørme, det’ sandt, decembers koncerter er fulde af god musik og gode oplevelser. For at du ikke skal fare vild i de mange tilbud, har vi samlet vores bud på de bedste koncerter denne uge. Læs med og tag med.

Onsdag den 14. december

VEGAs perler: The Eclectic Moniker, Anya, Katinka, mfl. – Store VEGA, København
Det københavnske spillested VEGA kan i år fejre 20-års jubilæum. Det har de markeret ved at afholde en række specialkoncerter og koncepter. Denne onsdag afholdes VEGAs perler, hvor en sand perlerække af danske kunstnere vil optræde. The Eclectic Moniker agerer denne aften husorkester for de markante kunstnere AnyaKill JWangelKatinka og Niels Brandt (bedre kendt som forsanger i The Minds of 99).

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life

Torsdag den 15. december

Vellness Plader Mixtape Release – Pumpehuset, København
Vellness Plader
er et af de førende musikkollektiver indenfor vækstlagsmusik. De har været med til at få kunstnere som Franske Piger, Hong Kong og Anders Boserup frem, og har givet popmusikken en vaskeægte undergrundsrenæssance. Netop de førnævnte kunstnere, samt Ecstasy In Order kan du på torsdag opleve i Pumpehuset, hvor Vellness Plader holder releasekoncert for deres kommende mixtape.

Fredag den 16. december

Long Distance + Matthew Bay + Malte – Rust, København
Det københavnske spillested Rust byder på tredobbelt koncert, med tre spændende nye navne du skal holde øje med. Alle tre kunstnere giver denne aften deres bud på, hvordan popmusikken skal lyde. Duoen Long Distance forener poppen med R’n’B og dansksproget rap, Matthew Bay spiller galaktiske toner med melankolsk synth, og Malte synger sit hjerte ud på inderlige popballader.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Von Dü + support: Holmen Hustlers – Posten, Odense
Von Dü
runder deres år af med to julekoncerter, en i Odense og en i København. Der lægges op til højenergisk fest, når powerreggaetrioen indtager Posten med deres fusion af rock, reggae, rap og dancehall. Som support har de dancehall gruppen Holmen Hustlers. På lørdag kan du også opleve de to grupper i Pumpehuset.

Læs også  Lana Del Rey - Lust for Life