Foto: PR

En ny uge er begyndt, og det betyder nye koncerter. Vi har fundet de allerbedste frem til jer, og den står på alt fra grime, elektro, og rock til koncerter med spændene nye navne på den danske musikscene.

 Tirsdag den 6.december

 Krept & Konan – Pumpehuset, København 

Grimegruppen Krept & Konan har været forbi københavn to gange før, og begge gange blev koncerterne udsolgt. Nu er de igen klar til at indtage pumpehuset, og denne gang med deres nye album The Long Way Home i bagagen. Krept & Konan har sine rødder i det hårde engelske grimemiljø, men efterhånden har de også slået igennem på det amerikanske marked, efter at de har skrevet kontrakt med Def Jam Records. Signingen har ført til samarbejder med kunstnere som Wiz Kalifa, Jeremih, YG, og SkeptaEd Sheeran har blandt andet defineret Krept & Konan som en gruppe med ambitioner, der rækker langt ud over Londons skarpe Grime-dogmer.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Torsdag den 8.december

Andy Stott – Lille Vega, København

Torsdag aften inviterer lille Vega til elektronisk fest, når den Manchester-baserede producer, Andy Stott lægger vejen forbi. Andy Scott er svær at kategorisere, da hans lyd bevæger sig fra alt imellem dyb techno, garage, stille house, footwork, grime og bølgende pop-mutationer. I 2012 slog han igennem med albummet Luxury Problems, der var fyldt med melodisk techno. To år efter udforskede han forholdet mellem flydende stilhed og industriel støj på Faith in Strangers, og nu er han aktuel med albummet Too Many Voices. Hvis du trænger til at varme op til weekenden, så tag ind og dans til lyden af god elektronisk musik.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Torsdag den 8.december

Universitetsradioen præsenterer: Fugleflugten, Guldimund + Musiktilmor

Musiccaféen i Huset-KBH slår dørene op for en aften med tre nye spændene danske bands på programmet. Uniradioen har håndplukket tre spændende upcoming-artister på den danske musikscene. Aftens koncert strækker sig over alt fra indiepop, dreampop og klassisk indierock til et univers af æterisk støj og gode melodier. Hør blandt andet Guldimund på den nye single “Den sidste brik”, som netop har haft premiere her på siden.

Fredag den. 9 og 10 december

Upcoming Aarhus LIVE, Radar, Århus 

Efter succesen med Upcoming Aarhus LIVE! i maj tidligere i år, rykker Aarhus Studenterradio igen ud af studiet for en weekend – og de tager selvfølgelig musikerne med. Upcoming Aarhus LIVE er en videreudvikling af radioprogrammet Upcoming Aarhus, der sendes på Aarhus Studenterradio. I radioprogrammet gæster upcoming musikere studiet og fortæller om deres musik. Du har nu mulighed for at opleve ti spændene nye danske navne, når Radars scene bliver gæstet af AksglædeThe Enormous SeaMONTIKlönkThe New InvestorsIsbjörgPiotrGwænnoHøjt Plan og Aztek.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Mandag den. 12 december

Temper Trap – VEGA, København

Yes, mandag aften kommer det australske rockvidunder forbi Store Vega. Temper Trap blev dannet i 2009 og brød igennem med det storsælgende debutalbum Conditions.  Albummet sikrede det australske indie-rockband en ARIA, som er Australiens svar på en Grammy, og særligt singlen ”Sweet Disposition” har været svær at komme uden om. Efterfølgende har bandet fortsat sin udvikling og har blandt andet fungeret som support for Coldplay. Oplev de australske drenge, når de mandag aften gæster Store VEGA med blandt andet deres tredje album, Thick As Thieves i baghånden.