Foto: Felix De Luca/Rasmus Lind

Fra indiepop og garagerock til hiphop og alternativ pop. Der er mange gode koncerter at vælge mellem i den kommende uge, og vi har samlet en håndfuld af dem til ugens koncertanbefalinger. 

Onsdag den 16. november

SX, Ideal bar, København

Hvis du lytter til FKA Twigs, Chinah og Solange, vil du helt sikkert kunne lide den belgiske trio SX. De har siden dannelsen i 2009 opbygget en stor succes i hjemlandet med deres første album Arche, som solgte guld, og førte dem til store koncerter i udlandet og til supportjobs for Muse, Vampire Weekend og Ariel Pink. I marts måned udkom EP’en Alpha, der over fire sange udfolder duoens kontrastfulde univers et sted i mellem Bat For Lashes, Kate Bush og The xx. Vi har stilt trioen 10 hurtige spørgsmål, som du kan læse svarene på her. Med som support kommer danske PRUNES, der varmer op med deres organiske og drømmende synthpop.

Torsdag den 17. november

VEGA’s New Crush vol. 3, Vega, København

Torsdag har du mulighed for at komme på forkant med, hvad der rører sig på den internationale musikscene, når VEGA inviterer til VEGA’s New Crush Vol.3. VEGA har løftet sløret for fem navne, der repræsenterer noget af det mest spændene, internationale musik lige nu. Vi har tidligere skrevet om arrangementer her. De optrædende bands til denne omgang VEGA’s New Crush er britiske Ten Fé, amerikanske Margaret Glaspy, den London-baserede sanger og producer Jamie IsaacRein fra Sverige og den britiske sangerinde Shells. De fem kunstnere strækker sig over alt lige fra indiepop, electropop, punket electro til alternativ pop.

Læs også  Opsamling: 2017's foreløbige koncertanmeldelser

Slowes, Spillestedet Stengade, København 

Den står på psykedelisk pop og drømmende chillwave, når SLOWES torsdag aften gæster Nørrebro. Det tager efterhånden mere og mere fart for den alternative pop-duo, der består af Anders Hamann og Jack Kilburnog. Ikke nok med, at SLOWES har haft airplay på BBC Radio, så har de også været support for DMA-nominere og P3 Guld-talent-vinderne CHINAH på deres tour. Nummeret “I Need You“, har desuden ramt 80+k afspilinger på Soundcloud og har fået ros med på vejen fra internationale musikblogs som Indie Shuffle, Clash og Hillydilly.

Fredag den 18.november 

Felix De Luca, Ideal Bar, København

Felix De Luca er en af de dygtigste, engelsksprogede rappere, vi har herhjemme i Danmark, og der spås en lys fremtid for det store unge talent. Med sin unikke evne til at kombinere nye og gamle elementer fra hiphop’ens verden, har De Luca også tiltrukket meget international opmærksomhed, blandt andet fra store medier som Complex Uk, Dazed og Boiler Room. Med sin dygtige producer Dontaxaboutit under armen, er rapperen klar til at give dig en helt særlig oplevelse, hvor både lyd og visuals skal smelte sammen og trække dig helt ind i De Luca’s univers. Og så hiver han desuden gæster med på scenen, som alle har været med til at skabe hans musikalske bagkatalog. Som opvarmning til koncerten kommer den spirende soul-sangeringe Nanna.B.

Læs også  Opsamling: Læs vores album-anmeldelser fra første halvdel af 2017

How To Dress Well, Rust, København

Tom Krell, sangeren bag How To Dress Well, er en kunstner, vi holder godt øje med på redaktionen. Med sin debut i 2010 begejstrede han mange med sin elektroniske og eksperimenterende alternative pop og vokal, der på en måde mindede om en blanding af Bon Iver og Justin Timberlake. Hertil kommer, at Krell for mixet meget af sin musik af produceren Andrew Dawson, som også har mixet hele tre af Kanye West albums. Udover Dawson har How To Dress Well også arbejdet sammen med ShlohmoRL Grime og musikduoen Classixx. Når du fredag har mulighed for at opleve den amerikanske kunstner på Rust, vil det være med hans seneste album “Care” i bagagen. God fornøjelse.

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

Søndag den 20. november 

Hinds, VEGA, København

Det spanske garagerock-band Hinds, tidligere kendt som Deers, gæster søndag aften Lille VEGA med deres charmerende og upolerede rocksange, der har tiltrukket ekstremt meget opmærksomhed hos både engelske og amerikanske medier, såvel som hos os herhjemme. Gruppen spiller, og har spillet, et hav af udsolgte shows verden over på både store som små spillesteder, og på store og små festivaler. Pigerne bliver sammenlignet med andre rock bands som Velvet Underground, The Pastels og C86, og har desuden ry for at være et formidabelt, festligt liveband, hvilket du blandt andet kunne opleve i sommers på dette års Roskilde Festival. Nåede du ikke at fange dem på dyrskuepladsen, har du heldigvis søndag aften mulighed for at fange dem i Lille VEGA. ¡Viva Hinds!