Foto: Ponti // PR

Smukfest føjer otte nye navne til årets festivalplakat – DR’s KarriereKanonen har nemlig fundet de otte finalister, som skal optræde på Smukfest 2017.

KarriereKanonen er et talentforløb, som ruster lovende musikere til en professionel karriere. Et forløb, hvor alle kunstnere bliver hørt, får respons og bliver tildelt et udstillingsvindue, og særligt udvalgte får tildelt en endnu bredere vifte af udviklingsmuligheder.

Læs også  SPOT-festival 2018: Så er der åbent for "open calls"

KarriereKanonen præsenterede en bred vifte af  nye navne fra den danske undergrund på årets SPOT Festival. Efter at have set alle koncerterne, diskuteret og voteret, har juryen – som består af repræsentanter fra Bandakademiet, Smukfest, P3 og P6 BEAT – valgt de otte, ud af tolv navne, der fortsætter i karriereforløbet. Det drejer sig om:

Moody, Pogo Polis, Ponti, DUKS, Oktober, Kå, Sherpa og Rest in Beats.

Læs også  Ugens Upcoming: Vakle

De otte finalister modtager i de kommende måneder intensiveret rådgivning, inden de alle optræder på Smukfest tirsdag den 8. august 2017. Efter koncerterne på Smukfest bliver KarriereKanonens tre vindere udpeget, hvorefter de træder ind i et skræddersyet karriereudviklingsforløb.

De fire navne, som ikke er valgt til at fortsætte i KarriereKanonen, er Outdoor Fun, Owkey, Lea og Audio District.