Foto: Søren Degn

For lidt over en uge siden løb tre kunstnere endnu engang med den eftertragtede titel som vindere af talentforløbet KarriereKanonen. En af dem er popsangerinden Moody, som vi fangede til en snak umiddelbart efter, at sejren var blevet hendes.

KarriereKanonen, som i år kan fejre 15 års jubilæum, er et talentforløb, der med et nøje tilrettelagt program skal søge at udvikle de tre vindere som kunstnere, give dem et udstillingsvindue for deres musik og give dem en række redskaber, de kan bruge i deres videre arbejde med musikken.
Finalen blev endnu engang afholdt på Smukfest som en del af festivalens Live Camp-program.

En af årets vindere er Moody, og med smooth “bedroom”-R&B og electropop sang hun sig ind under huden på de mange fremmødte til finalen på Smukfest den 8. august. Det er i det underspillede og nedtonede, at Moody på sidste års debut-EP Golden Souls får udtrykt sine følelser omhandlende både kærlighedsrus- og sorger. Live bevæger Moody sig dog den lange vej fra soveværelset og helt ud over scenekanten, og hendes gode interaktion med publikum på Smukfest var ikke til at tage fejl af. Det fik vi blandt andet at se, da Moody fyrede op for det dengang uudgivne nummer “Karma”, som netop er udkommet. På nummeret har Moody skruet op for tempoet og givet sin bedroom-R&B et mere poppet udtryk. 

Inden du når til vores Q&A med Moody, kan du nedenfor blive klogere på, hvad jurymedlem Casper Bach Hegstrup (vært og musikansvarlig på P6 Beat) gik efter i udvælgelsen af de tre vindere, og hvad han generelt ser som styrken i det danske musiklandskab anno 2017. Vi fangede ham til en hurtig snak umiddelbart efter den store offentliggørelse.

Bands of Tomorrow: Hvad leder du mest efter i musikken som jury i KarriereKanonen?

Casper: Jeg leder efter det, der kan få de dér små hår på armene til at rejse sig. Så ved man, at mavefornemmelsen er rigtig. Så ved man, at man kan mærke den artist, der står i den anden ende. At der er noget kærlighed, og at de har noget på hjerte. Det er helt overordnet og på det dér hippie-agtige niveau. Under alt det er der selvfølgelig en hel masse ting i forhold til sådan noget med, hvor musikken passer ind, og om man kan se det på forskellige flader på radioen, live og så videre. Men det er de lidt mere kedelige ting. Kærligheden, du! Den sejrer!

Læs også  GUIDE: 17 internationale navne du skal opleve på Reeperbahn Festival 2017

BoT: Sådan! Har du noget, du vil sige var styrken ved de tre vindere?

Casper: Ja! De er jo meget forskellige, men har alle bevist, ved at stå på Kærlighedsscenen igår, at de har så meget på hjerte og kommer ud over scenekanten. Man kan se det i øjnene, man kan mærke energien, og at der er noget på spil. Der er en ild, der brænder inde i dem, og kan man mærke det på en til tider tarvelig, halvkold scene, så ved man, at den er rigtig.

BoT: Hvad lytter du så efter live? Hvad skal spille, for at de små hår på armene rejser sig?

Casper: Det er det dér med, om nummeret er der. Det nummer, der bare gør, at hårene rejser sig, og man kan høre, at det er langtidsholdbart. Noget man kan se for sig blive spillet i radioen i flere år, eller som man har lyst til at opleve live igen. At der er et eller andet, der brænder igennem på en måde. Og så skide være med, at arrangementerne ikke er færdige, eller du synger falsk eller sådan noget. Hvis man kan mærke, at der er det dér nummer, sindssyge nummer, så ved man, at der er et eller andet.

BoT: Hvad synes du generelt er styrken ved dansk musik for tiden?

Casper: Der er en masse faldgruber, fordi det er blevet så nemt selv at lave musik hjemme på soveværelset og få det til at lyde godt. Så styrken må så være, hvis man kan levere det efterfølgende foran et publikum eller i interviews og i radioen for eksempel. For det er pissenemt at få det til at lyde godt, og det er en skal, man kan tage på. Men hvis man kan komme ud af den skal, så er det en klar styrke. Og det er der heldigvis mange, der kan.

Interview med Moody: “Det er lidt ligesom at tage kørekort”

Bands of Tomorrow: Vil du ikke lige lægge ud med at fortælle vores læsere, hvem du er?

Moody: Jo! Mit navn er Moody. Josefine hedder jeg i virkeligheden – jeg hedder faktisk Josefine Moody – og jeg laver elektronisk pop/R&B. Og jeg står her i Bøgeskoven og er lige blevet en af de tre vindere i KarriereKanonen 2017, og det er fucking sindssygt. Jeg fatter det ikke. Altså det er helt surrealistisk.

Læs også  Rasmus Matthiesen: "Dansk kan meget hurtigt ende i 'hjerte/smerte' og de dér rim..."

BoT: Hvordan fik du i sin tid meldt dig til KarriereKanonen?

Moody: Det er faktisk super random. Jeg havde arbejdet på at lave musik i et halvt års tid på det tidspunkt, hvilket, har jeg fundet ud af, ikke er særlig lang tid. Men så havde jeg spillet det for nogle af mine venner, og mine forældre syntes selvfølgelig, at det var fucking nice. Der var så en af mine venner, som sagde, at jeg skulle lægge det på Spotify, så de kunne lytte til det, og så sendte jeg det ind til Spinnup (Universal, red.). Det var bare, så mine venner og familie kunne høre, hvad jeg havde gang i og ikke for at blive scouted eller noget som helst. Mens jeg søgte på Spinnup, kom KarriereKanonen op, og det lød mega fedt. Så kunne folk jo også høre musikken dér. Så jeg lagde det op, blev Ugens Kanon, kom med i karriereKanonen, og nu har jeg vundet! Så det var slet ikke meningen, men jeg har bare taget det hele ind og fundet ud af, at musik er mit kald. Jeg har så længe været forvirret over, hvad jeg skulle lave med mit liv. Jeg har altid gerne ville være performer, skuespiller. Og jeg tror helt klart, at det, jeg har lært over årene som skuespiller, er noget, jeg har kunne tage med på scenen og bruge i min interaktion med publikum, som jeg synes er super, super vigtig.

BoT: Hvad håber du så, at du får ud af det, der nu skal ske det kommende år?

Moody: Jeg håber bare, at jeg kan lære meget mere end det, jeg har nu. Vi får jo en masse lektioner i, hvad man kan gøre. De giver gode råd, og så kan man tage dem eller lade være. Jeg er jo så grøn i det hele, så jeg tager bare det hele ind og mikser det med mit eget. Det er lidt ligesom at tage kørekort. Man har en lærer, som giver én alle teknikkerne, og så er det først, når man får sit kørekort, at man kan komme ud og lære at køre. Giver det mening? Så det føler jeg er det, jeg får ud af KarriereKanonen. Og jeg udgiver en single her den 18. august, hvis alt går, som det skal, som jeg glæder mig sindssygt meget til, at alle skal høre. Jeg spillede den igår, og alle var vilde med den, og jeg er selv fucking vild med den, så jeg håber, at the general public også tager godt imod den!

Læs også  Tag godt imod Slumbre: "Vi sigter efter at lave musik, som tvinger folk til at holde kæft og lytte"

BoT: Hvad er det vigtigste for dig lige nu, når du skriver musik?

Moody: Det er, at jeg selv føler den. Haha! At jeg kan mærke dybt nede i maven, at det er det her, jeg vil stå på massevis af scener og fremvise for folk. For jeg kan godt mærke nu, at mange af de sange, jeg lavede før, var et helt andet niveau end nu, hvor jeg har lært så meget.

BoT: Hvad er så det vigtigste, der skal spille, når du er på live?

Moody: At publikum er med. Jeg er faktisk ikke særlig god til selv at være til koncerter, hvilket lidt er et problem, for man lærer jo også af at se andre. Jeg er helt klar blevet bedre til det, men før ville jeg aldrig gå til koncerter. Jeg bliver meget let intimideret af dem, der står oppe på scenen, fordi jeg tænker, at de er et eller andet højere, overmennesker. Der vil jeg bare rigtig gerne være denne der på scenen, der siger: ‘prøv lige at hør’, vi skal bare have det grineren.’ – altså ikke på en slesk måde, men bare lade folk vide, at det er os alle sammen, det er fællesskab, og at vi bare skal have en fest. Og ikke for at lyde corny, men man skal bare have en fest, når man er til koncert. Det vil jeg i hvert fald. Jeg vil føle, at det er nogle, man connecter med, der står oppe på scenen, og ikke et eller andet overmenneske. Og det føler jeg ikke, at jeg er.