Foto: Søren Degn

Tidligere på måneden løb tre kunstnere endnu engang med den eftertragtede titel som vindere af talentforløbet KarriereKanonen. En af dem er electropop-gruppen Sherpa, som vi fangede til en snak umiddelbart efter, at sejren var deres. 

KarriereKanonen, som i år kan fejre 15 års jubilæum, er et talentforløb, der med et nøje tilrettelagt program skal søge at udvikle de tre vindere som kunstnere, give dem et udstillingsvindue for deres musik og give dem en række redskaber, de kan bruge i deres videre arbejde med musikken.
Finalen blev endnu engang afholdt på Smukfest som en del af festivalens Live Camp-program.

En af årets vindere er duoen Sherpa, som dyrker de helt store, dramatiske og melodiske lydbilleder med fængende poppede melodier oven på en bund af elektroniske elementer. Duoen består af Tore Nissen, som tryller med det instrumentale og Carsten Sherpa, som fremfører de smukke numre med en overbevisende vokal. Tekstuniverset drejer sig om skyggesiderne ved det evige mysterie: kærligheden, som passer perfekt til det ofte noget dystre lydbillede. Senest forførte duoen publikum på UHØRT Festival i København, og den 31. august kan du opleve dem i Pumpehusets Byhave samme med sidste uges Ugens Upcoming, Mikala. Der er med andre ord masser at se til for den populære duo, som du kan lære bedre at kende her. 

Meeen, inden du når til vores Q&A med forsanger Carsten Sherpa, kan du nedenfor blive klogere på, hvad jurymedlem Casper Bach Hegstrup (Vært og Musikansvarlig på P6 Beat) gik efter i udvælgelsen af de tre vindere, og hvad han generelt ser som styrken i det danske musiklandskab anno 2017. Vi fangede ham til en hurtig snak umiddelbart efter den store offentliggørelse.

Bands of Tomorrow: Hvad leder du mest efter i musikken som jury i KarriereKanonen?

Casper: Jeg leder efter det, der kan få de dér små hår på armene til at rejse sig. Så ved man, at mavefornemmelsen er rigtig. Så ved man, at man kan mærke den artist, der står i den anden ende. At der er noget kærlighed, og at de har noget på hjerte. Det er helt overordnet og på det dér hippie-agtige niveau. Under alt det er der selvfølgelig en hel masse ting i forhold til sådan noget med, hvor musikken passer ind, og om man kan se det på forskellige flader på radioen, live og så videre. Men det er de lidt mere kedelige ting. Kærligheden, du! Den sejrer!

BoT: Sådan! Har du noget, du vil sige var styrken ved de tre vindere?

Casper: Ja! De er jo meget forskellige, men har alle bevist, ved at stå på Kærlighedsscenen igår, at de har så meget på hjerte og kommer ud over scenekanten. Man kan se det i øjnene, man kan mærke energien, og at der er noget på spil. Der er en ild, der brænder inde i dem, og kan man mærke det på en til tider tarvelig, halvkold scene, så ved man, at den er rigtig.

Læs også  Tag godt imod Slumbre: "Vi sigter efter at lave musik, som tvinger folk til at holde kæft og lytte"

BoT: Hvad lytter du så efter live? Hvad skal spille, for at de små hår på armene rejser sig?

Casper: Det er det dér med, om nummeret er der. Det nummer, der bare gør, at hårene rejser sig, og man kan høre, at det er langtidsholdbart. Noget man kan se for sig blive spillet i radioen i flere år, eller som man har lyst til at opleve live igen. At der er et eller andet, der brænder igennem på en måde. Og så skide være med, at arrangementerne ikke er færdige, eller du synger falsk eller sådan noget. Hvis man kan mærke, at der er det dér nummer, sindssyge nummer, så ved man, at der er et eller andet.

BoT: Hvad synes du generelt er styrken ved dansk musik for tiden?

Casper: Der er en masse faldgruber, fordi det er blevet så nemt selv at lave musik hjemme på soveværelset og få det til at lyde godt. Så styrken må så være, hvis man kan levere det efterfølgende foran et publikum eller i interviews og i radioen for eksempel. For det er pissenemt at få det til at lyde godt, og det er en skal, man kan tage på. Men hvis man kan komme ud af den skal, så er det en klar styrke. Og det er der heldigvis mange, der kan.

Interview med Sherpa: “Jeg har arbejdet rigtig meget med at få følelserne ud på tøjet. Og det er fucking skræmmende”

BoT: Vil du ikke starte med at præsentere, hvem I er, for de af vores læsere, der ikke kender jer endnu?

Carsten: Jo, vi er Sherpa. Jeg er forsanger, og så er der Torre, som er det musikalske mastermind. Vi er en duo, der laver dramatisk popmusik med fokus på kærlighedens skyggesider.

BoT: Har det altid skullet være dramatisk?

Carsten: Det blev dramatisk fra det øjeblik, vi satte os ned og skrev en sang. Det gav sig selv, da vi satte os ved klaveret.

BoT: Hvorfor tror du, det blev sådan?

Carsten: Jeg er en glad forstadsdreng, der altid har haft alt og altid har haft fokus på at gøre de rigtige ting og så videre, men der har også ligget en eller anden kontrast inden i mig, i forhold til det med, at der er nogle ting, man føler, men ikke må sige. Og det er som om, at det musik, vi laver, giver os plads e til at komme ud med de ting. Det er også derfor, det er blevet ret mørkt. Det er popmusik, men det handler om kærlighedens lidt dybere sider, og ikke kun de overfladiske.

Læs også  Rasmus Matthiesen: "Dansk kan meget hurtigt ende i 'hjerte/smerte' og de dér rim..."

BoT: Hvordan signede I op til KarriereKanonen?

Carten: Det var noget, vi ret aktivt besluttede. KarriereKanonen er et fantastisk springbræt, og vi følte, at vi havde brug for det springbræt. Jeg har tidligere deltaget i nogle af bandakademiets andre tiltag, som blandt andet MusicMaker, så jeg var i forvejen fan af Bandakademiet og folkene bag KarriereKanonen. Vi havde vores band og vi manglede det der ekstra. Den anerkendelse man gerne vil have for at nå længere ud. Og så tænkte vi, selvfølgelig skal vi indsende vores sange til KK og se, om vi kommer med. Det er jo en kæmpe chance, hvis man kommer med. Og det er jo godt, at vi sendte det ind! Vi sendte faktisk “Fornever” ind to uger før deadline, så det var et rigtig godt valg!

BoT: Hvad vil du gerne have ud af det?

Carsten: Jeg vil bare gerne rigtigt ud. Ud og spille en masse jobs. Igår var det helt fantastisk at spille for alle de mennesker. Følelsen af samhørighed. Det vil jeg bare have mere af. Nu får vi jo rigtig god støtte af KarriereKanonen i et år, de hjælper os til hvad det er, vi har brug for, og overordnet set handler det om, at vi vil ud og spille på de største scener i verden. Vi føler, at vores musik gør sig bedst på en stor scene. Der er lidt stadion over det, det kan jeg godt lide. Så det er all in. Følelserne helt uden på tøjet. Så målet er jo at stå på de store scener og få samhørighed med publikum. Det er det største, man kan få.

BoT: Er det ikke noget, der skræmmer dig, at have føleleserne uden på tøjet?

Carsten: Det gjorde det i starten. Jeg har arbejdet meget med at udtrykke mig selv og udtrykke følelser. I starten fokuserede jeg på at synge og bare ramme tonerne, men problemet er, at så er der ikke plads til at vise følelser. Så jeg har arbejdet rigtig meget med at få følelserne ud på tøjet. Og det er fucking skræmmende. Altså virkelig skræmmende. Det er en proces, ligesom der hvor man lader sig falde bagover. Man bliver bare nødt til det. Bare give slip og gå 100% ind i det. Hvis man kun giver 98%, så er det ikke troværdigt. Det er kun troværdigt, hvis du er der 100%.

Læs også  GUIDE: 17 internationale navne du skal opleve på Reeperbahn Festival 2017

BoT: Kan du huske første gang, du turde lade dig falde bagover?

Carsten: Det var i sommers. Det er først nu her, i det her år, at jeg har fået den følelse. Det var til Spot Festival, hvor vi optrådte med KarriereKanonen. Og så efterfølgende den dag, spillede vi også på Aarhus Volume, og det var en fantastisk oplevelse. Der var mange mennesker, og der fik jeg for første gang følelsen af, at vi var der sammen med folk. Og når man først får den, så bliver det lettere at føle de der ting, og vise at de følelser. For i starten, når man står foran 10 mennesker, eller sådan noget, så er det svært at løsrive sig. Men når man først har fået det, som på Aarhus volume, så tænker man: Okay, nu kan jeg ikke gå tilbage. Det var en proces som startede med SPOT Festival og Karrierekanonen.

BoT: Kan du fortælle lidt om, hvad jeres sange handler om?

Carsten: Vore sange handler om kærlighedens skyggesider. Et af vores numre handler for eksempel om, at man kæmper for noget sammen i et forhold, whatever, og man tror ligesom, at man er sammen om det. Men på et eller andet tidspunkt, så finder man ud af, at man faktisk er den eneste, der kæmper i det her forhold. Man kigger tilbage og tænker: Jeg står her alene, og man prøver at fortælle den anden: Hvis du bare kæmpede en lille smule med mig, så kunne det her fungere, men det gør du ikke. Hvorfor gør du det ikke? Jeg ved, at vi elsker hinanden, men det er som om, at der er et eller andet, der gør, at du ikke kæmper. Den frustration er én af de skyggesider, som vi skriver om. Og vi elsker at skrive om det. De følelser, der gør, at man man får kuldegysninger eller får lyst til at skrige. Får lyst til at komme ud med et eller andet.

BoT: Er der noget, du aldrig kommer til at skrive om – noget vi aldrig kommer til at høre fra dig?

Carsten: Æhh. jeg kommer ikke til at skrive om, hvor fede sneakers jeg har på, og jeg kommer ikke til at skrive, hvor nede jeg er med Mette.