Foto: Morten Nordstrøm
Scene: P3-teltet
Dato: Den 11. august 2017 kl. 19.00

Aarhusianske Karl William skulle fredag aften på Smukfest forsøge at leve op til den hype, der har været omkring ham det seneste år efter at have vundet P3-Prisen.

Karl William – Smukfest 2017
3 Anmeldelse
Anmeldelse

P3 har det ofte med at køre deres egne darlings i stilling i form af A-rotation på P3, diverse dokumentarer og så videre. Med andre ord, har man vundet P3-Prisen, som Karl William har, så er der alle forudsætninger for at indløse potentialet og blive en af de helt store på den danske scene.

Karl William er en del af hukaos-kollektivet, der, udover Karl William, blandt andet tæller Louis Rustum, Thøger Dixgaard og selvfølgelig den bundsolide producer Carl Barsk, der også var med på scenen i dag.

Læs også  Live Camp 2017: Interview med MARCUS GORDON

Udover Carl Barsk, havde Karl William hevet fuldt band med. Det giver point i bogen, når det fungerer som det gjorde i dag, hvor blæsere blandt andet var med til at gøre oplevelsen mere autentisk og levende.
Karl William udtrykte sig da også flere gange under koncerten i meget taknemmelige vendinger om de drenge, der stod bag ved ham. De, der stod foran ham, fik også masser og kærlighedserklæringer undervejs, og Karl William virkede generelt meget veloplagt på sin egen afdæmpede måde.

Han var ikke på noget tidspunkt det mest bevægelige på scenen, men på trods af det, så fungerede det rigtig fint. Specielt fordi man mærker, at han er inde i sin egen verden og hviler i det.
Der var også tid til, at snakke med publikum på forreste række, blandt andet om det håndklæde Karl selv havde kastet ud over dem.

Læs også  PREMIERE: Rumpistolen skyder med vand på ny single

Selve sættet var en blanding af både gamle og nye numre. Som Karl sagde, så er det vigtigt at prøve noget nyt sommetider, og jeg vil give ham fuldstændig ret. Dog vil jeg også sige, at Smukfest om noget er en festival, hvor gæsterne synger med på det velkendte, og sommetider stod jeg og savnede, at han erstattede et af de nye numre (blandt andet et endnu uden titel), og havde smidt “Rammer Perfekt” eller “Affliché”, som også kunne have bragt gæster med på scenen.

Karl William opfordrede flere gange publikum til at danse med, og det gjorde de da også, men ikke så længe af gangen. Noget som især blev eksemplificeret under den velkendte “Placebo”. Et nummer som desværre faldt til jorden.
Og apropos at falde til jorden så forsøgte Karl William sig også et par gange med en falset, hvilket desværre slet ikke synes fungerede ordentligt. Der er potentiale, men den er endnu ikke stærk nok til at kunne trænge igennem den til tider meget dybe bas.

Læs også  Hip-hop gruppen Fars Rum leverer soundtracket til din sensommer på nyt album

Alt i alt så var det en præstation over middel, hvor Karl William viste eksempler på sine mangler, men bestemt også på sin styrker, og der hvor han er stærkest er han nærmest overlegen. Det specielt når det omhandler tekstuniverset, hvor “Blind Igen” manifesterede sig som en publikumsfavorit, og generelt den 80’er poppede lyd, han i dansk musik sætter sig tungt på.