Foto: Linn Heidi Stokkedal

Efter et hav af vellykkede og anmelderroste koncerter i Danmark, vender den populære, norske, alternative popgruppe Kakkmaddafakka endnu engang tilbage med et nyt album i bagagen. Albummet er blot et ud af mange temaer, vi tog op med gruppen, da vi mødte dem nogle timer inden deres koncert på dette års Smukfest.

Jeg tror efterhånden ikke, at Kakkmaddafakka behøver den store introduktion. Den Bergen-baserede indie-disco/alternative pop-gruppe har været igang, siden de som teenagere i 2004 startede deres band. Nu, mere end 10 år senere, har gruppen udgivet deres femte studiealbum Hus og spillet en pæn portion danske koncerter, som bliver flere, når gruppen den 13. og 14. oktober gæster henholdsvis Aarhus og København. Kakkmaddafakka består af brødrene Axel og Pål Vindenes, Stian Sævig, Kristoffer van der Pas, Sebastian Emin Kittelsen og Lars Helmik Raaheim-Olsen. En flok gutter med virkelig meget krudt i røven – det oplever man gang på gang til deres koncerter – og en sund portion humor og ironi, hvilket jeg oplevede, da jeg mødte Axel og Pål Vindenes (aka Nature og Pish, som de introducerede sig selv som) til en snak, inden deres koncert på dette års Smukfest. Drengene insisterede på at ville lave interviewet på dansk, og som overskriften indikerer, er der en ret god grund til det. Den kommer jeg ind på senere.

Der er ikke lang tid til, at Kakkmaddafakka skal på scenen. Mens vi sidder i backstage-området i den smukke bøgeskov, kan vi høre lyden af Alex Vargas, der netop har sat gang i sin koncert på Stjernescenen og nu spiller hittet “Shackled Up”. Det er ikke under helt normale omstændigheder, at Kakkmaddafakka skal til at spille deres koncert, for på vejen herhen havde de mistet alt deres udstyr et sted i lufthavnen.

Det er jo ingen krise, at vi mister vores udstyr, men det er jo en udfordring. Men vi har lånt noget godt udstyr, guitarer, alle instrumenter, så det skal nok blive sjovt alligevel.

Drengene forholder sig med andre ord ganske roligt til redeligheden, og samme gør deres Manager, Lasse, som sidder i sofaen ved siden af. Men så igen, de lader heller ikke til at være så sarte over for sådan nogle bump på vejen.

Vi er ikke så picky. Det er bare en guitar, come on! Down To Earth, som vores første album hed,” griner de.

Et hus i skønne, klaustrofobiske Bergen

Jeg kan godt lide at joke og være en smule uprofessionel. Men jeg kan ikke lide uprofessionalisme. Hvis der er en god stemning, skal man ikke spolere den. Don’t kill the vibe! Du ved, som Sigrid siger: don’t kill my vibe!

Der er egentligt noget ret sigende over deres ord. Kender man bare en lille smule til Kakkmaddafakkas udtryk på scenen, pressebilleder, i deres tekster, musik og interviews, ved man, at det er en flok drenge, der virkelig ikke gider tage sig selv for højtideligt, og godt kan lide at tage lidt pis på tingene – så ja, brødrene hedder Pish og Nature gennem hele mit interview. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke tager deres musik seriøst, eller at de dyrker “uprofessionalisme”, som de i citatet tager afstand fra. Tvært imod. Der er en god grund til, at gruppen har fået så stor succes med deres musik, som de har, og den er ganske enkelt, at det er pissesvedigt det, de laver.

Læs også  Weekendens essentielle udgivelser // Uge 46

Gruppen kommer desuden ud af det evigt-inspirerende Bergen-miljø, ligesom sangerinden Sigrid, der tidligere i år hittede stort med pop-bangeren “Don’t Kill My Vibe”. Og Sigrid er bare en ud af mange musikalske venner, gruppen har i den norske regnvejrsby, hvor også kunstnere som Kings of Convenience, Royksöpp, dePresno og Blood Command har dyrket deres musik.

Det er umuligt at svare på, præcist hvorfor der er så meget musik, men det er der, og det er fantastisk! Jeg tror bare, der er en god tradition for musik i Bergen.

Det er på grund af det vejr, der er,” tilføjes det. “Det regner så meget, at man må bruge tiden på ikke at være ude, men finde på noget at lave indenfor, der giver mening. Hvis du ikke gør noget, der giver mening, så bliver du helt gal! Coco! Nuts! Derfor giver folk sig til musikken, og det kommer der meget god musik ud af.

Bergen danner generelt ramme om lyrikken i Kakkmaddafakkas musik, og albummet Hus er ingen undtagelse. Vi havde i sommer premiere på singlen “Neighbourhood”, som nu er at finde på albummet. Et nummer som handler om at være gæst i sin egen by og om af og til at kunne føle klaustrofobi ved at bo i en lille by.

Det, der er fedt med den sang, er, at det er den første sang, hvor vores trommeslager Kristoffer har været med til at skrive den. Ham og Pish sammen,” fortæller Nature: “Det giver lidt nye impulser, lidt fresh vibe! Og så er det en sang, vi alle genkender i teksten. Den handler jo om at være fra Bergen, som er en fed by – fantastisk. Men den bliver også vældig klaustrofobisk.

Det kan næsten alle steder blive,” tilføjer Pish.

Drengenes koncert på Smukfest faldt faktisk sammen med releasedagen for “Neighbourhood”, men overraskende nok, havde de ikke planer om at spille den.

Det burde vi! Den har vi glemt,” griner Nature.

Jeg ved ikke lige, om vi kan den. Men den er meget enkel. Det er to akkorder!

Hus, som kom på gaden den 29. september, bliver i pressemeddelelser beskrevet som en tilbagekomst til gruppens indie-rødder. Hvor Kings of Convenience-frontmand Erlend Øye har produceret flere af Kakkmaddafakkas tidligere album, har det været anderledes med Hus. Her har Pish og Nature selv taget producerrollen på sig.

Det er et fedt album! Vi har indspillet det ganske hurtigt, og det er det første album, vi har produceret helt selv. Mig og Pish,” fortæller Nature og fortsætter: “Vi har været i et hus, en gammel villa i Bergen. Et spektakulært hus. Der har aldrig været så mange bandmedlemmer involveret, som denne gang, og så har vi haft en arbejdsmetode, der hedder ‘whatever works. No rules!’. Hvis du har en idé, så kom med den, og så ser vi, hvad der sker. Så det har bare været det fedeste album for os at arbejde med.

Læs også  2017-opdagelser: Noga Erez

Og nåja, så er albummet også udgivet på gutternes eget label, Bergen Mafia.

Vi er ved at få en genopblomstring. Vi udgav vores første album (Down to Earth, 2007, red.) på Bergen Mafia, men så var der ingen, der ville give os en pladekontrakt. Nu er der jo mange, som vil give os en, men nu vil give det til os selv. Vi har fået meget erfaring til at gøre det selv.

En overordentligt stor kærlighed til Danmark

Nå, jeg skrev jo tidligere, at drengene insisterede på at ville lave interviewet på dansk, selvom jeg egentligt som udgangspunkt lagde op til at tage den på engelsk. Der er dog en ret god grund til drengenes insisteren, for de har et ganske særligt (og kærligt) forhold til Danmark.

Danmark er vores satsningsland! Vi elsker Danmark, og vi er er så inspirerede af den danske kultur, den danske way. Det er et fantastisk sprog, meget god mad, fantastiske festivaler og musik – ja det er et fantastisk land. Og vi er glade for, at vi nu kan starte en ordentligt satsning. Det er dér, vi er nu. Det er det, vi vil have. Vi vil overvinde det danske publikum! Det nye album er også inspireret af alt den glæde, vi får fra Danmark.

Og Kakkmaddafakka har immervæk også tilbragt meget tid på dansk grund. Sidste år spillede de blandt andet på SPOT Festival, Roskilde og Musik i Lejet, på Train og i Store VEGA, og i år har de indtil videre lagt vejen forbi Smukfest og sågar RUC’s årsfest, inden de igen gæster Train og Store VEGA. Det er imidlertid ikke kun i koncert-øjemed, at drengene lægger vejen forbi.

Som børn var vi her på ferie, så vi har et godt forhold til Danmark,” fortæller Nature. “Og min bedste ven, han bor i København, så jeg tager hen og hilser på ham. Så går vi ned i Kødbyen og spiser. Det er smukt!

De fortæller desuden også om deres første år på Roskilde Festival i 2005, som var en ret vild oplevelse. De har lidt svært ved at huske, hvem det nu lige var, der spillede, men bliver til sidst enige om, at det var Snoop Dogg og Black Sabbath i 2005, og så Kanye, Guns’n’Roses, Bob Dylan, Kaizers Orchestra og George Clinton i 2006. “Det var fedt!,” mindes de i hvert fald.

Derfor var det også virkelig stort for dem at få lov til selv at spille på Roskilde sidste år, fortæller de, men også sidste års show i VEGA var vildt.

Vi havde også en fantastisk i Store VEGA. Da vi blev flyttet fra Lille VEGA til Store – det var spektakulært! Fantastisk. Vi elsker bare det danske folk. De kan lide det samme som os og har så meget glæde og en uprætentiøs tilgang. Der er meget kærlighed.

Læs også  Ugens Uimodståelige//Uge 47

Nu glæder de sig bare til at få endnu en god oplevelse med Smukfests publikum, tilføjer de, og det kan jeg efterfølgende bekræfte, at man som publikum fik.

“Er du almindelig?”

En af grundene til, at Kakkmaddafakka oplever så meget kærlighed fra Danmark, kan meget vel netop have noget at gøre med, at de gang på gang leverer koncerter i topklasse. Vi kvitterede blandt andet deres koncert i Store VEGA sidste år med fem ud af fem stjerner og deres show på Musik i Lejet med fire ud af fem stjerner. Jeg ved, at det lyder sindssygt banalt at pointere, at man skal have energi på en scene, men det er altså langt fra alle acts, der formår at skære den opgave – især ikke i så høj grad som Kakkmaddafakka. Temperaturen i lokalet stiger fra 20 til 30 grader fra det sekund, drengene slår de første toner an, og så holdes energiniveauet lige til den bitre ende.

Det er alle, der har den energi. Alle mennesker sidder på den energi,” siger Nature. “Men jeg hader at kede mig. Det er det værste, jeg ved. Der skal ske noget!

Hvad laver du så, når du engang imellem keder dig,” spørger jeg.

Jeg keder mig aldrig! Ej. Jeg laver ikke altid noget, men nogle gang, så gør jeg det, at jeg gør ingenting. Og det er også noget at lave,” fortæller han.

Når man så sidder der og laver ingenting, uden at kede sig, så kan man jo eksempelvis tænke på nogle af de visdomsord, ens forældre har tendens til altid at skulle hive ud af ærmet.

Min far siger altid til mig, at hans mål i livet er at være almindelig. Og det er faktisk også mit mål. Det tror jeg er et godt mål. At være almindelig. Det er jo bare at prøve ikke at være så ekstrem. Det er ikke så let!

Når man ser Kakkmaddafakka danse rundt på scenen og skeje ud, er ordet “almindelig” nok heller ikke det første, der løber gennem tankerne, men måske det mest af alt bare skyldes, at det “almindelige menneske” nok i grunden ikke rigtigt eksisterer. Vi er i hvert fald ikke helt sikker på, om vi selv kender en prototype på en almindelig person.

Jeg ved ikke, om jeg kender nogle. Min far er ikke almindelig, og min bror er i hvert fald ikke almindelig, og min Manager er i hvert fald ikke almindelig! Min mor er ikke almindelig. Der er ingen i bandet, som er almindelige. Jeg ved det ikke. Jeg kender vist ikke nogle, der er almindelige. Er du almindelig?

Jeg må skuffe med et: “Det tror jeg ikke.

Nej, der er næsten ingen, der er almindelige. Det er ganske abstrakt,” lyder konklusionen på en lang og hyggelig snak med to meget spilleglade gutter.

Kakkmaddafakka giver koncert på Train fredag den 13. oktober og på Store VEGA lørdag den 14. og har danske Dør Nr. 13 med som opvarmning.