Foto: PR

Den danske sangskriver og sangerinde Julie Maria er nu klar til at gøre comeback efter flere år væk fra musikbranchen. Hun er i dag ude med singlen “Sangene”, og har også et album på vej.

Julie Maria havde for nogle år siden en række hits, blandt andet sangen “Beat” der i 2013 blev en af P3’s Uundgåelige. Men det var også det sidste vi høre til hende. Efter at have stiftet familie, er hun nu vendt tilbage til musikken, fordi hun simpelthen ikke kunne lade være. Julie Maria fortæller selv følgende om sin pause fra musikken, og hvad den her givet hende:

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno

“Jeg har brugt nogle år på at favne og forstå min tvivl. Den fulgte mig overalt. Kun et eneste sted blegnede den, og det var når jeg trådte ind i musikken. Paradoksalt nok var det også dér jeg følte mig mest udsat. Derfor måtte jeg slippe sangene en tid og lære mig selv at kende midt i stilheden. En dag vandt musikken, og for første gang i mit liv har skabelsesprocessen været nok.”

Hun har i dag udgivet sin nye single “Sangene”. Nummeret, der er på dansk, er i den klassiske singer-songwriter stil med vokal og klaver som de bærende elementer. “Sangene” handler om netop det savn til musikken, som Julie Maria oplevede i sin pause, og om den måde sangene byggede sig op inde i hende, og til sidst måtte ud. Hun følte, at det eneste rigtige var at vende tilbage til musikken, til sig selv og det hun elskede, og det mærkes tydeligt i sangens meget personlige tekst. Om “Sangene” fortæller Julie Maria:

“Jeg lukkede mine øjne, placerede fingrene på klaveret og ud af nogle års stilhed kom “Sangene”. Sangen, der sætter scenen for mit kommende album. En sang, der i al sin enkelhed favner alt hvad pausen har handlet om.”

“Sangene” er et stærkt, personligt og hudløst ærligt comeback fra Julie Maria, der også har et album på vej, som forventes at udkomme til maj. Med til “Sangene” er der også kommet en video, som du kan se lige her:

Læs også  Ugens Upcoming: J. Bruno